DB-privatisering udsat igen
Partierne bag den tyske koalitionsregering udskyder den længe ventede privatiseringsbeslutning.
De tyske statsbaner Deutsche Bahn – og for den sags skyld også det tyske postvæsen Deutsche Post – har siden midten af 90’erne, hvor man principielt besluttede at privatisere selskaberne, været på massive opkøb i logistiksektoren. Det betyder at de to statsejede giganter hører til i den absolutte top i den europæiske transportbranche.
Men en reel privatisering af DB og DP er gang på gang blevet udskudt. Nu har den konservative CDU/CSU og Socialdemokratiske koalitionsregering igen udskudt privatiseringen af Deutsche Bahn – dog kun med en uge til 12. november. Partierne kræver nemlig, at man først undersøger Deutsche Posts kapitalbehov i de kommende år, da man frygter at man kommer til at børsnotere et selskab med et stort ufinansieret investeringsbehov.