Meget tyder på, at vindkraft er en del af svaret på fremtidens energiforsyning

Af Finn Bjerremand

Truslen om global opvarmning på grund af for store CO2 udledninger, samt udsigten, til at de fossile brændstoffer snart slipper op øger presset for at finde frem til andre forsyningskilder. Danmark har fravalgt atomkraft og skal derfor finde andre udveje.

I Danmark ligger vindenergien lige for. Vi har en stor produktion af vindmøller, som for ca. 99,8 procents vedkommende nok eksporteres til andre lande. Det giver store muligheder

Men der er også store udfordringer i vindenergi. Det er nemlig ikke altid det blæser, på samme måde, som det ikke er altid, at der er vandmængder nok i de norske og svenske elve, så man ikke kan producere billig vandkraft.

Vi har i forbindelse med et arrangement, der blev afholdt af Volvo Lastvogne i Danmark kigget nærmere på såvel produktion af vindkraftanlæg, som transport af vindmøllerne og hele udviklingen inden for vindkraft.

Men hvad er egentlig en vindmølle? Den kan defineres som en konstruktion, der omdanner vindens kraft til brugbar energi. Vindmøller har eksisteret siden det syvende århundrede. Tidligere tider blev vindmøllernes energi mest brugt til at male korn. I dag bliver energien anvendt til fremstilling af el, som jo let lader sig distribuere.

Der forske meget i vindkraft, og vi har flere større vindmølleparker, som bl.a. er placeret til havs. I slutningen af 70erne begyndte tiden at blive moden til lidt mere moderne vindmøller, hvilket ikke mindst skyldes en ny oliekrise.

Siden er det gået fremad med vindmøllerne. Op igennem 80erne og første halvdel af 90erne var der flere mindre vindmølleproducenter, men i sidste halvdel af 90erne, og i begyndelsen af det nye århundrede er det kun to store producenter på markedet.

Af mere kendte vindmølleproducenter kan nævnes Vestas, Nordtank, Micon, WindWorld, Nordex og Bonus. Oprindelig var der en fabrik i Brande med navnet Danregn, som producerede vandingsanlæg til landbruget, hvor ejeren hed Søren Sørensen. Ejerens søn, Peter S. Sørensen var ansat på Danregn, og han gik sammen med en anden i gang med at bygge en vindmølle. Historien lyder, at den første vindmølle bl.a. indeholdt dele fra en sikkerhedssele fra en Volvo Amazon. Man fik dog startet op og begyndte for alvor at producere vindmøller med navnet Bonus. Ligeledes fandtes der også en Brande Beholderfabrik, der ved siden af beholderproduktionen også begyndte at lave vindmøller. Det blev hen af vejen til Nordex, der etablerede sig som egentlig vindmølleproducent i 1985. Nordtank var oprindelig en tankvognsproducent, som også ville være med i opløbet med vindmøllerne. Hos Nordtank var der nogle ingeniører som fik lyst til at starte for sig selv med egen vindmølleproduktion og det blev til Micon. I 90erne blev Nordtank og Micon slået sammen til N.E.G. Micon og efterfølgende blev WindWorld købt op. Undervejs er Nordex blev slået sammen med den tyske koncern Balcke Dürr og efterfølgende flyttet til Tyskland. I 2003 blev N.E.G. Micon og Vestas slået sammen og året efter, i oktober 2004 overtager den store tyske industrigigant Siemens den midtjyske vindmølleproducent Bonus Energy.

I 70erne kunne man faktisk have en fin lille vindmølle på en treakslet forvogn med en tyve tonmeter kran og så kunne kranen med ca. 20 meter udlæg klare både rejsningen af mølletårnet og påsætning af nacelle og vinger.

I dag er det en større logistikopgave, når der skal transporteres en vindmølle ud til en site. I 1980 kunne en 50 kW vindmølle klare sig med et vingefang på en diameter af 15 meter, d.v.s. vingerne lå omkring 7,5 meter. I 2005 nåede vingerne op på en størrelse af 62 meter med en vingefang på ca. 120 – 125 meter i diameter og en topeffekt på 4,5 MW og i løbet af de næste to år forventer man en diameter på 180 meter på en ny mølletype, der kan opnå en topeffekt på 10,0 MW.

Udviklingen af selve møllerne og ikke mindst vingerne, har betydet, at man har fået nogle langt mere effektive vindmøller, og derfor går det meget i retningen af at man nu skal til at fjerne mange gamle og mindre møller. De skal i stedet erstattes af færre, men meget større møller.

Disse størrelser giver store udfordringer til transporterne, udfordringer som det ikke umiddelbart ser ud til at vejmyndighederne overhovedet har hørt om. Man bygger stadig små broer og snævre rundkørsler tæt på produktionsstederne. En komplet vindmølle bygges som regel ikke det samme sted. Ofte bygges tårnet, der som regel er i tre – fire sektioner, et sted, og transporteres et andet sted hen for lakering. Sideløbende produceres møllens hjerte, nacellen – eller møllehatten som nogen vælger at kalde den, på vindmølleproducentens egen fabrik.

Det samme gælder møllenavet, der skal danne forbindelse mellem de tre vinger og nacellen. Endelig skal der også laves nedstøbninger eller fundament, som skal holde møllen på plads ude på vindmøllesiten. Endelig kommer også vingerne til. De produceres mange gange på et helt andet sted. Det betyde,r at transporten af en komplet vindmølle til en site er et større logistisk puslespil, der skal gå op for at det hele kan komme frem i den rigtige rækkefølge, når den store kran er stillet op og vindmøllemontørerne er til stede.

Det er nok de færreste, der lige tænker over at en tung og lang vindmølletransport, der skal fra den midtjyske by Brande til den vestjyske havneby Esbjerg er tvunget til at køre hele vejen ud til Horsens og via motorvejen til Kolding for at komme til Esbjerg. Men det er hverdagen for mange vindmølletransporter. Man må følge tvangsruterne fra det blå vejnet, der lever i bedste velgående for tunge blokvognstransporter. Samtidig er man nødt til at kunne passere trafikknudepunkter og broer, og det er den store udfordring, når møllerne bliver både større og tungere.

At det ikke bliver lettere i fremtiden kan de fleste vist nikke genkendende til. Hver gang der bliver indviet et nyt stykke vej eller en ny rundkørsel, har man ofte lige glemt det der med fremkommeligheden. Et godt, eller rettere sagt et skræmmende eksempel er opsætningen af trafikreguleringslamper inde i Guldborgsundtunnellen, der har medført væsentlig begrænsning i højden.