Danmarks første produktionsanlæg for bioethanol ventes placeret ved Grenaa havn, som er i forhandling med Danish Biofuel Holding A/S om projektet. Foreløbig har havnen godkendt salget af et areal på 7,7 ha til placering af produktionsanlægget nord for kalkgården ved Grenaa havn

Det er det nye selskab Danish Biofuel Holding A/S, som forbereder en trecifret millioninvestering i bygning af Danmarks første produktionsanlæg for bioethanol ved Grenaa havn.

Baggrunden for projektet er, at biobrændsler skal blandes i benzinen og erstatte i del af de fossile brændstoffer. Regeringen følger EU-kravet om obligatorisk iblanding af 5,75 procent bioethanol i benzinen fra 2010, og hvis ikke vi selv producerer bioethanol skal det importeres.

Adm. direktør Svend Brandstrup Hansen, Danish Biofuel Holding A/S, fremhæver, at produktion af bioethanol i Danmark til forskel fra andre lande sker på vilkår, hvor produktet ikke subsidieres på bekostning af produktion af fødevarer

Han opregner, at besparelsen på fossile brændstoffer i sig selv gør det fornuftigt, at producere bioethanol herhjemme, Hertil kan så lægges de økonomiske tillægsgevinster, der måtte komme, hvis man ved at opbygge industrielle kompetenceklynger omkring produktion af bioethanol kan begynde at eksportere til andre lande - både selve bioethanolen og produktionsteknologi og managementekspertise.

Svend Brandstrup Hansen, fortæller, at man i Grenaa arbejder med en model, hvor råvarerne kan hentes i det umiddelbare opland på Djursland, hvor landmændene selv har valgt at investere i produktionen af bioethanol.

Og hvis det bliver nødvendigt at importere yderligere råstoffer, kan det ske med den billigst tænkelige transportform på skib og losses direkte fra kajkanten på Grenaa havn til bioethanol-fabrikken.

I Grenaa Havns blad forklarer han, at afsætningen af bioethanol til både eksport og danske destinationer kan foregå på ”havets motorvej”, der starter uden for Grenaa havn, som har en optimal placering lige midt i Kattegat.

Produktionen i Grenaa bliver integreret i en bioenergi-symbiose, der udnytter overskudsvarme fra det stedlige kraftvarmeværk og på sigt er tænkt sammen med produktion af bio-gas, bio-diesel, rapsolie og brændselspiller.

Ideen er at optimere en bæredygtig produktion, udvikle fagligt knowhow og lokalt skabe flere arbejdspladser

Samtidig udnyttes alle råstofferne. Restproduktet, der bliver tilbage efter udvinding af bioethanol, kan anvendes af de lokale landmænd som proteinrigt dyrefoder, der erstatter import af blandt andet sojaskrå.

Svend Brandstrup peger også på forsyningssikkerheden: - I EU er der generelt et ønske om uafhængighed af import af olie og naturgas fra politisk ustabile områder. Men når vi er fremme i 2025, forventes det, at EU ud fra de kendte forudsætninger skal importere 70 procent af olien til biler, tog og lastbiler - også selvom man inddrager egenproduktionen

af olie fra Nordsøen.

Han erkender, at Bioethanol kke selvstændigt kan løse verdens energiproblemer, men i en situation med stærkt stigende energibehov, og samtidig knaphed og højere priser på fossile brændstoffer, kan det skåne miljøet for udledning af CO2, fremhæver han.

- Råmaterialet til produktion af biobrændsler er CO2-neutralt. Med det valgte produktionskoncept i Grenaa er energiforbruget til fremstilling af bioethanol på forhånd minimeret og har på sigt mulighed for helt at blive CO2-neutralt med udviklingen af nye teknologier mv. Placeringen ved Grenaa havn giver lavere transportomkostninger i forhold til import af fossile brændstoffer og proteinfoder, ligesom skibstransport i sig selv er billig, påpeger han.

På sigt er det yderligere miljøgevinster at hente den dag teknologien gør det muligt at bruge andre råstoffer som for eksempel affald og restprodukter eller andre afgrødetyper.

Men Svend Brandstrup Hansen mener, ikke man behøver vente på disse 2. generationsbrændsler:

- Der ligger nemlig en tidshorisont på måske 10 år, inden 2. generationsbrændslerne kan være økonomisk bæredygtige, og til den tid kender vi ikke prisen på affald og restprodukter som halm fra landbruget. Ved at satse ensidigt på 2. generationsbrændsler til bioethanol vil vi måske påføre anvendelsen af halm og affald til el- og varmeproduktion en priskonkurrence, man godt af andre grunde kan stille spørgsmålstegn ved. I øjeblikket er Danmark nemlig et af de lande i verden, som er bedst til at udnytte energien i affald, argumenterer han.

Bestyrelsen i Danish Biofuel Holding A/S. udgøres af formanden for Djurs Halm a.m.b.a. med 157 andelshavere, gårdejer Niels Ejner Rytter, adm. direktør i Danske Commodities A/S (el-handelsselskab med forventet 2007 omsætning på 700 millioner kroner), Henrik Lind, adm. direktør og medinvestor, Svend Brandstrup Hansen, Grenaa, finansmanden og ejeren af Den Blå Avis samt Kalkgården, Karsten Ree, formanden for bestyrelsen, statsautoriseret revisor Hans Nielsen, og advokat Klavs von Lowzow, der repræsenterer Engestofte & Søholt Fonden.