23948sdkhjf

For lille hjemmemarked sætter grænser for vækst

Der er store penge til forbrug i islændernes buldrende økonomi. Det sætter sine tydelige spor – også i tallene for Icelandair Cargo’s statistik.

Der er store penge til forbrug i islændernes buldrende økonomi. Det sætter sine tydelige spor – også i tallene for Icelandair Cargo’s statistik.



Af Herbert Nielsen

September måned løftede selskabet i alt 3,375 tons luftfragt. Det var faktisk 18 procent mindre end september sidste år, hvor tallet var 3,784 tons.

Men – den virkelig historie er nok, at tilbagegangen skjuler en stærk vækst i importen. Den steg med ikke mindre end 19.4 procent. Mens eksporten ad luftvejen med Icelandair Cargo faldt med 15.6 procent. Endelig er der transitfragten, som også steg – men kun med 4.4 procent.

For perioden januar-september ser billedet således ud: Importen steg med 13.4 procent, mens eksporten faldt med 3.5 procent. Og så transferfragten, den er steget med 27.8 procent. I alt gik 31,425 tons luftfragt gennem lastelugerne på selskabets fly.

Mod en ny strategi

Islændingene importerer altså på livet løs, mens eksporten er i tilbagegang.

Men – der er også et andet problem: Icelandair Cargo er alt for afhængig af sit begrænsede hjemmemarkeds luner og bevægelser og det under alle omstændigheder for lille fragtvolumen. Derfor har selskabet brug for en ny strategi. Og den er fundet: Icelandair Cargo skal ud i verden og øge sit naturlige optagsområde. Det kan ske ved at etablere en ny hub i et ekspansivt område af verden, eventuelt i Østeuropa.

Og med den kommende flåde af Airbus A330-200 fragtfly har Icelandair Cargo klart signaleret, at det er den vej, man vil gå.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062