23948sdkhjf

SAS fordobler flyvningerne til Moskva

Det er ikke den helt store nyhed for læsere af Danmarks Transport-tidende. Men – nu er det en kendsgerning: SAS øger Ruslands-trafikken fra starten på næste års sommerprogram, søndag den 30. marts.

Det er ikke den helt store nyhed for læsere af Danmarks Transport-tidende. Men – nu er det en kendsgerning: SAS øger Ruslands-trafikken fra starten på næste års sommerprogram, søndag den 30. marts.



Af Herbert Nielsen

SAS Danmark antallet af afgange mellem København og Moskva til en dobbelt tur, der skal give både skandinaviske og europæiske kunder større mulighed for at rejse til Rusland via København.

- Vi har lyttet til vores kunder, og derfor åbner vi en ekstra daglig afgang til Moskva fra sommeren 2008. Det er en naturlig del af SAS' fokus på Øst- og Nordeuropa, og åbningen giver større valgfrihed for både privat- og forretningsrejsende, siger adm. direktør i SAS Scandinavian Airlines Danmark, Susanne Larsen.

Og nyheden falder åbenbart i god jord:

- Det er en rigtig god nyhed, at SAS får en ekstra afgang på ruten til Moskva ud af København og dermed styrker Københavns rolle som centralt trafikknudepunkt. Dermed bidrager SAS til at åbne endnu flere døre til det meget vigtige russiske marked, siger Vicedirektør i Dansk Industri, Thomas Bustrup.

Den kommende trafik indebærer altså to daglige afgange i begge retninger på alle ugens dage minus én.

SAS holder fast

Som tidligere meldt i disse sider holder SAS som snart den eneste vestlige operatør fast i Moskvas Sheremetyevo Lufthavn, der for tiden ligger som én stor rodet byggeplads. Men det vil være klaret, når SAS øger frekvensen, og samtidig vil muligheden for direkte tog fra Moskvas centrum til lufthavnen være tæt på.

Det er samarbejdet med Aeroflot, der holder SAS fast i Sheremetyevo. De to selskaber samordner tidstabellerne med henblik på let transfer til og fra Aeroflots store indenrigsprogram.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063