23948sdkhjf

Den store magnet for skandinavisk luftfragt

Der er åbenbart ingen ende på væksten i det kinesiske marked – og det viser sig også ved øgede frekvenser på fragtflyvning mellem Kina og Europa.

Der er åbenbart ingen ende på væksten i det kinesiske marked – og det viser sig også ved øgede frekvenser på fragtflyvning mellem Kina og Europa.



Af Herbert Nielsen

Således har Air China Cargo nu fra starten på det nye vinterprogram 2007/2008 øget sin beflyvning af ruten mellem København, Shanghai og Beijing med én yderligere frekvens til i alt fire ugentlige afgange i samarbejde med SAS Cargo.

Statistikken fra IATA viser da også, at mængderne fra Danmark steg med 25.6 procent i perioden januar-september 2007 til 4,578 tons. Dermed udgør IATA-luftfragten til Kina 12.7 procent af de samlede mængder.

Sverige og Norge

Situationen er den samme i det svenske marked: Her gik eksport af luftfragt til Kina på IATA-selskaber op med 6.7 procent til 6,398 tons, mens det norske marked genererede hele 10,187 tons fragt til Kina – en stigning på ikke mindre end 53.6 procent.

For specielt det norske marked er situationen den, at eksporten af frisk laks til Kina dermed er ved at overhale den tidligere hovedaftager – det japanske marked, der i samme periode modtog 10,995 tons norsk laks, svarende til en stigning 25.9 procent.

For Norges vedkommende er de to markeder dermed ved at stå lige med en andel på 26.7 procent til Japan og 24.7 procent til Kina – men altså med en større stigning for mængderne til Kina.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063