23948sdkhjf

Rejsegilde hos Lastas København

Når man er lang tid om en opgave, bør man også gøre det ordentlig, sagde Lastas-direktør Anders K. Larsen ved rejsegildet på det nye servicecenter Lastas København

Når man er lang tid om en opgave, bør man også gøre det ordentlig, sagde Lastas-direktør Anders K. Larsen ved rejsegildet på det nye servicecenter Lastas København



Centret ligger i Greve lige op ad motorvejen. Her erhvervede Lastas sig for et par år siden en grund på 44.000 m2 og der er nu blevet bygget et nyt center på 9000 m2. Byggeriet er fremtidssikret med hensyn til udviklingen på lastvognssiden. I de to store selvstændige gennemgående baner, hvor der skal være henholdsvis synshal i den ene og smørehal i den anden, er længden 60 meter, så der er plads til to modulvogntog ad gangen. Værkstedshallerne, med porte fra begge sider har også 30 meter lange servicebaner. Desuden er hele serviceafsnittet med alle værkstedbanerne bygget med en stor frihøjde, så der kan sættes en stor portalkran op inde i værkstedet. Samtidig er det også muligt at montere store lastvognskraner på lastvogne inde i værkstedet. I enderne er der lavet toetagers byggeri, hvor der i facaden ud til motorvejen er kontorlokaler, som vil kunne lejes ud til såvel servicevirksomheder, der er tilknyttet centret som til eksterne lejere.

Flere lejere

Det er meningen at den nuværende servicevirksomhed DAF i Hedehusene vil rykke ind og overtage serviceværkstedet med DAFservice. Der forhandles om dette i øjeblikket, og man regner snart med at det falder på plads. Desuden vil både Lastas, Thompson Rental, Lastas Kel-Berg, Lastas Varevogne og Lastas DAF-Trucks rykke ind, hvilket også betyder at der med Thomspon Rentals tilstedeværelse vil blive depot for udlejning af rullende materiel.Vi vil da også arbejde på at få både dækservice, hydraulikværksted, service for kølemaskiner m.v. Der vil også blive etableret tankanlæg

Første del af serviceværkstedet forventer at starte op i december måned, mens hele første etape af Lastas København forventes at stå færdig til februar næste år.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064