Globalt CO2-udspil
Maersk Logistics kommer nu med en global service til nedsættelse af CO2 i transportkæden.
Under slagordet “Leaner means Greener” tilbyder Maersk Logistics en ny service – en tjek-service på forsyningskædens CO2, som skal sætte virksomhederne i stand til at nedsætte CO2-emissionerne.
Det er den første service af sin art, og den er udviklet specielt med henblik på forsyningskæden. Det internationale navn er SupplyChain CarbonCheck™
Udgangspunktet er en erkendelse af, at global opvarmning er en af de vigtigste udfordringer i dette århundrede, som Maersk Logistics gerne vil gøre sit til at tage fat på øse ved at levere miljøvenlige løsninger. Selskabet har oplevet, at et stigende antal kunder har udtryk ønske om det nedsætte deres CO2-belastning i transportforløbet.
- Med vores nye servicetilbud både finder og implementerer vi løsninger, som reducerer vore kunders CO2-udledninger i deres forsyningskæder, siger Erling J. Nielsen, der er
global leder af Supply Chain Development for Maersk Logistics.
Flere besparelserDer er yderligere fordele for de kunder, som gennemfører vores SupplyChain CarbonCheck og indfører løsningerne i praksis: I forsyningskæder gælder det, at ”leaner means greener” idet CO2 besparelserne typisk medfører lavere generelle logistikomkostninger for kunderne og samtidig fastholder – hvis ikke ligefrem forbedrer – service-niveauet, påpeger han og kalder det en win-win situation for både kunden og miljøet.
- Når vi én gang har beregnet en kundes CO-udledning, kan vi simulere CO2-emissionen for alternativ forsyningskæde scenarier og sammenligne resultatet med den aktuelle CO2-udldning og se potentialet for en nedsættelse af udledningerne i lyset af prisen for implementering og omkostningsbesparelserne, forklarer han og tilføjer, at Maersk Logistics nye system i slutfaser hjælper med at føre forbedringerne ud i praksis.