23948sdkhjf

Husk på gammel gæld

Fremover skal de erhvervsdrivende være langt mere oppe på dupperne for at få deres udeståender hjem, advarer Experian og gør opmærksom på, at fra 1. januar næste år er en gæld nemlig forældet allerede efter tre år, hvis kreditor ikke gør noget aktivt.

Fremover skal de erhvervsdrivende være langt mere oppe på dupperne for at få deres udeståender hjem, advarer Experian og gør opmærksom på, at fra 1. januar næste år er en gæld nemlig forældet allerede efter tre år, hvis kreditor ikke gør noget aktivt.



Efter 1. januar 2008 bliver langt de fleste almindelige fordringer – det vil sige både private forbrugeres gæld til håndværkere, forretninger mm., og forretningslivets indbyrdes fordringer som hovedregel - forældet allerede efter tre år, mod fem år i dag, hvis de erhvervsdrivende ikke gør noget aktivt for at inddrive gælden.

Den nye lov har også betydning for de kreditorer, der gør en aktiv indsats for at inddrive deres udeståender. For langt de fleste almindelige fordringer vil efter den nye lov være forældede allerede efter 10 år – mod i dag 20 år, fremhæver Experian.

Bureauet forklarer, at et kernepunkt i den nye forældelseslov er at ”tvinge” kreditorerne til at gøre en mere målrettet og aktiv indsats, hvis de vil have deres udeståender hentet hjem. Loven tager sigte på at undgå, at en skyldner, der kommer til penge, pludselig bliver mødt med 18 år gamle betalingskrav – som skyldneren lykkeligt har glemt alt om, eller måske aldrig anerkendt gyldigheden af – af kreditorer, der i den mellemliggende tid ikke har gjort en disse for at hente pengene hjem.

Kreditor skal være aktiv

Derfor skal kreditor, efter den nye lov, gøre noget mere aktivt, hvis vedkommendes fordringer ikke skal blive forældet. I dag kan kreditor nøjes med at sende skyldner en påmindelse – f.eks. i form af et kontoudtog. Så har kreditor markeret, at kravet på fordringen opretholdes, og det afbryder forældelsen. Men sådan bliver det ikke fremover.

- Efter den nye lov kan forældelsen afbrydes på flere måder. Den afbrydes selvfølgelig, hvis skyldneren skriftligt anerkender gælden – altså afgiver en skyldnererklæring. Men hvis der fx er uenighed om gælden – f.eks. om den overhovedet er der, eller om dens størrelse – så skal kreditor fremover tage egentlige retslige skridt mod skyldneren; dvs. prøve at få en dom ved retten, en voldgiftskendelse, et betalingspåkrav fra fogedretten eller en anden retsligt bindende afgørelse, før forældelsen afbrydes. Og – og dét er vigtigt: Disse skridt skal kreditor tage inden for rimelig tid,” siger jurist Heidi Hoelgaard, Compliance & Legal, Experian A/S.

Den nye lov gælder, når den træder i kraft 1. januar næste år, både for nye fordringer og for de eksisterende krav, der ikke er forældede ved årsskiftet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.675