23948sdkhjf

Danske eksportlastvogne fortsætter retræten

Mindre end hver fjerde lastvogn, der kører ind og ud af Danmark, er nu dansk.

Mindre end hver fjerde lastvogn, der kører ind og ud af Danmark, er nu dansk.



Helt præcist udgør dansk indregistrerede lastvognes markedsandel på den grænseoverskridende trafik nu kun 23 procent, mod 24,5 procent i 2. kvartal. Dermed er mere end tre ud af fire lastvogne, der passerer landegrænsen i Sønderjylland, Øresundsbroen eller sejler med Scandlines færger over Femern Bælt eller Øresund, udenlandske. Det viser ITD’s konjunkturindeks for tredje kvartal.

Til sammenligning lå danske lastvognes markedsandel pænt over 40 procent da ITD-startede optællingen af lastvognstrafikken i andet kvartal 2002.

Ifølge ITD’s tællinger passerede 10.124 lastbiler i gennemsnit den dansk-tyske landgrænse, over Øresundsbroen og med færgerne over Øresund og Femern Bælt i døgnet. Det er en stigning på 3,7 procent eller 360 flere lastbiler per døgn i forhold til 2. kvartal 2007.

Tilbagegang ved grænsen

Døgntrafikken over landgrænsen mellem Danmark og Tyskland er i 3. kvartal 2007 opgjort til 6.460 lastbiler. Det er en tilbagegang på 1,9 procent (122 biler per døgn) mindre i forhold til 2. kvartal 2007. Over Øresundsbroen blev der registreret 1,2 procent færre lastvogne. Til gengæld er lastvognstrafikken via Scandlines’ færgeruter steget med 15,4 procent i forhold kvartalet før. Det er 337 flere lastbiler per døgn. Størst fremgang er registreret på færgeruterne på Østersøen.

Tysk dominans

Tysk indregistrerede lastbiler fortsætter med at øge markedsandelen, der er steget med 0,7 procentpoint og udgør 42,5 procent. Andelen af østeuropæisk indregistrerede lastbiler er steget med 0,5 procentpoint og udgør 17,3 procent af den talte trafik.

- Den kraftige stigning i lastbiltrafikken nødvendiggør, at politikerne her og nu får gjort noget ved infrastrukturen og de tiltagende fremkommelighedsproblemer. Utilstrækkelig kapacitet på veje og rastepladser koster allerede i dag både konkurrenceevne og danske arbejdspladser, udtaler underdirektør Poul Bruun, ITD.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063