23948sdkhjf

Slå førerkort og kvalifikationsbeviset sammen

DTL opfordrer myndighederne til lidt ubureaukratisk snusfornuft.

DTL opfordrer myndighederne til lidt ubureaukratisk snusfornuft.



Da både førerkortet og det kommende kvalifikationsbevis skal fornyes hvert femte år, og omtrent koster det samme i gebyr, er det efter DTLs opfattelse helt indlysende, at de to kort kan og bør slås sammen til ét og samme kort.

- Derfor har vi netop sendt et brev til Justitsministeriet og bedt dem overveje forslaget. Hvis myndighederne slår de to kort sammen er der både økonomiske og administrative fordele at hente for de danske transportvirksomheder, siger vicedirektør Morten Lindbo, Dansk Transport og Logistik (DTL).

Han erkender, at initiativet skal videre til EU-Kommissionen, før det kan realiseres.

Morten Lindbo påpeger, at man ved forslaget sikrer, at chaufføren får et nyt førerkort, når han/hun har været på kursus og erhvervet et nyt kvalifikationsbevis. På denne måde sikres det, at en chauffør ikke kører uden at have gennemgået det obligatoriske kursus.

- For mekanikere og andre, der ikke er omfattet af krav om Kvalifikationsbevis for chaufføruddannelse, kan der i eksempelvis udstedes et førerkort, som ved udlæsning angiver, at føreren ikke må foretage kørsel, som kræver et kvalifikationsbevis, siger Morten Lindbo.

DTLs forslag stammer fra formanden for DTLs erfagruppe for kran- og blokvognskørsel, Frank Segall, og det er også sendt til Færdselsstyrelsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063