Sværvægtere på TØF-konference
Danske Havne og TØF har indbudt transport- og havnebranchens absolutte sværvægtere til havne-konferencen bl.a. infrastruktur-formand Birgit Aagaard-Svendsen
På havnekonferencen, som finder sted i på Hvid Hus i Køge den 7. og 8. november, skal en række transportkapaciteter diskutere de vigtigste transportpolitiske anbefalinger, udfordringer og problemstillinger sammen med formanden for Infrastrukturkommissionen Birgit Aagaard-Svendsen og de politiske partiers transportordførere.
TØF forventer, at formanden for infrastrukturkommissionen vil fremlægge kommissionens idéer til at udvikle infrastrukturen med danske havne som en af hjørnestenene til at løfte fremtidens transportbehov i samspil med andre transportformer. Derved forbedres koblingen mellem transportformerne, som et led i regeringens fokus på intermodalitet - kombinationen mellem transport med lastbil, jernbane og skib.
Havnes plads i infrastrukturen vil få en kolossal betydning i tiden fremover, når vi taler godstransport til, fra og internt i Danmark.
Skal godset flyttes
Danske Havnes og TØF ser konferencen som en god mulighed for, at erhvervene kan mødes for at finde fælles løsninger på den stigende efterspørgsel efter transport. Konferencen vil samtidig være et godt pejlemærke for, om der i Folketinget og blandt transportkøberne er vilje til at flytte mere gods fra vej til sø i fremtiden.