Folketingsvalg og trængsel
Reaktionerne på valget den 13. november kom hurtigt. DTL beklager, at infrastrukturkommissionens arbejde i dag er sat i stå og ønsker trængsel som valgtema
- Danskernes frustration over ventetid, trængsel, bilkøer og ustabil togdrift på grund af forældet skinnenet kan blive valgtema, mener DTL, hvis direktør, Erik Østergaard,
er overrasket over, at intet parti i Folketinget endnu har taget fremkommelighed og tidsspilde ind som et kardinalpunkt i sine partiprogrammer
Han er med i infrastrukturkommissionens og har netop fået besked om, at arbejdet i dag er sat i bero efter statsministerens udskrivelse af valg.
- Vi skulle netop i morgen have møde i kommissionen, og det er meget ærgerligt, at det vigtige arbejde nu sættes i stå, siger Erik Østergaard og tilføjer: Vi må så kæmpe for, at infrastrukturen kommer med som i prioriteret del af et kommende regeringsgrundlag, siger han.
Mobilitet
- Med de prognoser, der er forude for trafikken, kan vi se frem til, at køerne på motorvejene i de kommende år vil blive længere og længere, uforudsigeligheden i rejsetiden dårligere og dårligere, og mobiliteten værre og værre. Og så vil mobilitet helt automatisk blive et valgtema i velfærdsdebatten på lige fod med pensionsalder, ventelister på sygehusene, kvalitet i hjemmehjælpen og så videre ved det folketingsvalg, som netop er blevet udskrevet, siger han.