Der er meget fluer ikke forstår, men i dette tilfælde kunne fluen godt indse, at der var noget om snakken, da chefen begyndte at tale om, at effektiviteten skulle op.

Lige siden den var flyttet ind på hans kontor og havde taget vindueskarmen i besiddelse, havde der nemlig altid været krummer eller andet småt spiseligt inden for rækkevidde. Det var slut nu, og det var for fluen topmålet af ineffektivitet. Nu skulle den gennemsøge det halve af firmaet for overhovedet at finde noget at putte i hovedet

Men det skyldtes for det første, at vognmanden var holdt op med at spise kiks i arbejdstiden. Fluen hadede hans slankekure. For det andet indtog han ikke længere frokost på sit eget kontor, hverken for sig selv eller med gæster. Det var mere effektivt at spise frokost sammen med bogholderen og et par at de andre. Så kunne de ordne en masse småting, på en hyggelig måde, mens de spiste.

Det er muligt, tænkte fluen, men hvad der var effektivt for den ene, kunne hurtigt blive et minus for en anden. Man må tænke på helheden.

Faktisk var det bogholderens skyld det hele. Det var ham, der var kommet med ideen om Lean og nye måder at gøre tingene på.

For chefen var i sin egen overbevisning en leder med klart fokus på, at gøre tingene rigtigt første gang, og mente, at forretningen i store træk kørte som smurt. Og når den ikke gjorde, tog det ham sjældent lang tid at rette op på det. Så han mente egentlig ikke, at der var noget at komme efter.

- Ja vist, det kører da udmærket, havde bogholderen sagt, da de havde diskuteret tankerne om et lean-projekt. Han var begyndt at forklare vognmanden om gevinsterne og var tæt på at sætte trumf på, da han havde sagt: - Problemet er jo, at vi helst skal nå mere med det samme antal folk. Du ved kun alt for godt, hvor svært det er blevet at få fat på nye dygtige folk. Og der er virkelig arbejdsgange at spare, hvis man tilrettelægger tingene anderledes.

Chefen nikkede. Han havde også hørt om de oprindeligt japanske produktionsmetoder fra bilindustrien. Og lean betyder jo slank, noget han personligt var lidt optaget af for tiden.

Men så kom bogholderen til at sige det forkerte:

- Jeg har hørt om en konsulent, der skulle være særlig god.

- Konsulent, vrissede chefen. Du ved, hvad jeg mener om konsulenter. Du kan da ikke påstå, at vi har haft ret meget glæde af dem her i firmaet. De sidder bare og vælter en masse dyre ord af sig, som ingen forstår og så skriver de nogle forvirrede rapporter samt en gigantisk regning. Det bliver ikke med min gode vilje, at der kommer flere af den slags ind i huset. Husker du ikke ham IT-konsulenten og alt det rod, der kom ud af den sag. Jeg kan stadig se fakturaen for mig. Den havde nær bragt os til tiggerstaven.

Fluen kunne godt huske al balladen dengang, men det var vist også noget med, at chefen absolut ville lave om på projektet i sidste øjeblik.

Så vognmanden havde truffet en lean-beslutning: - Vi gennemfører det selv. Der er ingen grund til at betale i dyre domme for en konsulent. Faktisk har jeg allerede et par ideer til hvordan, vi kan skære noget overflødigt fedt fra, havde han sagt, og bogholderen var klog nok til ikke at sige ham imod på det tidspunkt.

Derfor havde chefen bl.a. indført de nye frokostvaner og flere andre ting, som fluen heller ikke kunne bifalde.

Og nu kom bogholderen ind på chefkontoret. Han kunne åbenbart ikke vente til frokostpausen, og fluen kunne se, at chefen var glad for at se ham.

- Vi får altså ikke nok ud af effektiviserings-projektet. Det hænger ikke rigtigt sammen, sagde bogholderen. - Folk bliver sure over, at tingene skal gøres anderledes. Vi skulle nok have inddraget dem noget mere. De opfatter det alene som nogle nye besparelser.

- Skal de ikke bare vænne sig til forandringerne, sagde chefen som faktisk havde bemærket, at stemningen ikke var i top,

- Som jeg har forstået det skal lean jo ikke handle direkte om besparelser. Det er ingen sultekur, men en mentalitetsændring. Folk skal blive gladere til daglig. De skal selv have lyst til at jagte omkostninger og besværlige arbejdsgange og kæmpe for, at kunden føler sig i fokus. Det vil gøre os mere effektive, og det vil kunderne også hurtigt kunne mærke. Vi skal hele tiden tænke på hvilken værdi vores indsats kan give kunderne. Opskriften er jo simpel: gladere medarbejdere, gladere kunder og mere effektive rutiner med mindre spildtid og dermed også højere produktivitet. Hvad mere kan du ønske?

Chefen så helt oplivet ud. Han elskede nye projekter. Og hvis det var så simpelt…

- Hvis alle bakker op om det, går der sport i det, sagde bogholderen. Ofte er det helt enkelt. Hvis alle derhjemme sætter tingene på den rigtige plads i opvaskemaskinen, tager det faktisk kun halvt så lang tid at tømme den. Det samme princip gælder i firmaet og det kræver ikke mere arbejde. Kun smartere arbejde, fastslog bogholderen. Denne gang ramte han plet.

- Ok. Det med kundeværdien er jeg helt med på og også at undgå spildtid. Lad os gribe det professionelt an, sagde chefen, men så skal du være med til at løbe det i gang, og jeg vil have et budget med konsulent-bistand indkalkuleret først.

Chefen tog en rulle kiks op af skuffen og bød bogholderen én. – Vi skal skabe mere glæde, ikke. En kiks gør mig gladere. Og fluen kunne ikke være mere enig.