International vej-chef
Vejdirektoratets anlægschef Michael Schrøder skal fremover arbejde som International chef med Vejdirektoratets internationale samarbejde.
Vejdirektoratets anlægschef Michael Schrøder skal fremover arbejde som International chef med Vejdirektoratets internationale samarbejde.
Den 60-årige Michael Schrøder vender dermed tilbage til nogle af de opgaver inden for det internationale område, som han tidligere har løst for Vejdirektoratet. Han skal blandt andet være med til at sikre, at Vejdirektoratet fortsat trækker udenlandske erfaringer og resultater på vejområdet til Danmark. Samtidig skal han medvirke til et tæt internationalt samarbejde og sikre den fremtidige internationale videndeling på vejområdet.