Danske særregler straffer danske vognmænd. Branchen frygter, at myndighederne chikanerer lastvognene over på andre nummerplader. DTL: - Rammer de forkerte.- ITD: Bureaukrati. Sagen rejst af vognmand, som nu har fået officielt svar

Af Finn Bjerremand

Alle registrerede virksomheder i Danmark, der anses for fødevareengrosvirksomheder efter den nye lovgivning, skal være registreret i Næringsbasen. Det gælder også danske transportvirksomheder - om de så blot lejlighedsvist transporterer et par kartoner tyggegummi eller varmebehandlet babymos på en stykgodspalle, siger vicedirektør Morten Lindbo, DTL

- Dette er et særskilt dansk krav, så udenlandske virksomheder er ikke omfattet. Vi kan til dette kun sige, som vi hele tiden har sagt: Danske særregler medvirker til at forringe konkurrenceevnen og giver udenlandske virksomheder en fordel. Og danske særregler er dermed fortsat et incitament til at flytte sin virksomhed fra Danmark til et andet (EU) land.

- Efter vores opfattelse er disse krav endnu et eksempel på, at man fra Folketingets side har kastet det fintmaskede trawl ud for at fange de store fisk (i kølvandet på kød-skandalen i sin tid) – men samtidig bliver mange danske virksomheder uhjælpeligt fanget i et net af formelle krav til registrering m.v., som ikke løser det helt grundlæggende og oprindelige problem med svindlere og bedragere inden for ferskvaredelen i fødevarebranchen.

Ordningen har et stort flertal i Folketinget bag sig på linje med stramningerne for transport af levende dyr. Som svar på spørgsmålet om, hvad DTL gør for at få reglerne til også at gælde udenlandske transportører, når de udfører levnedsmiddeltransporter i Danmark svarer Morten Lindbo:

- Det lader sig ikke gøre, da dansk lovgivning ikke kan gælde virksomheder uden for landets grænser. Under lovforslagets behandling talte vi derfor for, at der var tale om endnu en byrde uden reelt indhold, som ikke burde indføres.

ITD opfatter databasen som unødigt bureaukrati, og tager afstand fra forskelsbehandlingen af danske og udenlandske lastbiler.

På baggrund af lovgivningen omkring oprettelsen af Næringsbasen, der udelukkende omfatter danske køretøjer, udtaler ITD-underdirektør Poul Bruun, at ITD i det hele taget har været imod oprettelsen af Næringsbasen, der nærmest kan betegnes som unødigt bureaukrati.

- Den er jo opstået som resultat af et politisk makværk i kølvandet på kødskandaler, hvor det mere er pizzeriaer og butikker man går efter. Initiativet kan være fair nok, siger Poul Bruun, men det har uheldigvis ramt den danske del af transportbranchen. Til gengæld er udenlandske køretøjer ikke omfattet. Noget som vi hos ITD tager stor afstand fra. Den generelle holdning hos ITD er, at Danmark ikke bør indføre nogen særregler, sådan som vi desværre har set det ske alt for ofte gennem det sidste par år på områder som bl.a. dyretransporter.

- Vi er også imod, at man implementerer EU-lovgivning lidt hurtigere og mere nidkært i Danmark end i de øvrige EU-lande, siger Poul Bruun.

Vognmand Leif Hansen Gedved, der forleden sendte en klage over Næringsbasen, har nu fået svar fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor under Næringsbasen hører hjemme:

- Hvad angår dit overordnede spørgsmål, om hvorfor det kun er danske vognmænd/virksomheder, der skal stå registreret i Næringsbasen, så skyldes det, at Næringsbasen under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke har myndighed til at kræve, at udenlandske virksomheder, som ikke har forretningssted i Danmark, skal være registreret. - Næringsbasen er oprettet for at sikre, at fødevarevirksomheder i Danmark kender til de helt afgørende regler indenfor fødevarehåndtering, arbejdsmiljø, skatter og afgifter m.m. Derudover er Næringsbasen et samlet registreringssted for myndighederne, så der på et hvilken som helst tidspunkt, kan ses hvilke fødevaremæssige overtrædelser fødevarevirksomheden har begået uanset lovområde. Dette gør at forbrugerne kan være sikre på, at de ikke bliver syge af de fødevarer som de køber i danske butikker og på restauranter.

- I forhold til betaling til Næringsbasen, så er det hverken en skat eller en afgift. Ved oprettelsen af Næringsbasen valgte folketinget, at Næringsbasen skulle være delvis brugerfinansieret og delvist statsligt finansieret. Dette betyder at de 500 kr. som det årligt koster at stå i Næringsbasen, ene og alene går til driften af Næringsbasen. For så vidt angår de udenlandske vognmænd, så ville det være bedst, hvis vi ligeledes havde mulighed for at kræve at de skal være registreret i Næringsbasen. Dette er desværre ikke muligt, og der er heller ikke nogen tilsvarende model/registreringspligt på fælles europæisk niveau. Derved er Næringsbasen indført for, i bedst muligt omfang, at sikre forbrugersikkerheden i Danmark ved registrering af danske fødevarevirksomheder, lyder svaret fra fuldmægtig Søren Madsen i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

For vognmændene munder denne forklaring fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ud i et nyt spørgsmål: Kender udenlandske transportører da bedre til de helt afgørende regler indenfor fødevarehåndtering, arbejdsmiljø, skatter og afgifter m.m. Når nu halvdelen af godset bliver transporteret på udenlandske lastvogne, har man så sikret forbrugerne? Danske vognmænd føler nok næppe, at forbrugerne er bedre sikret, hvis godset f.eks. bliver transporteret på en polsk kølevogn, end på en dansk.