23948sdkhjf

Østjysk trailerleverandør har bidt sig fast

Der er fart over feltet hos MTDK, som takket være stor kompetence kun har oplevet vækst i salget.

Der er fart over feltet hos MTDK, som takket være stor kompetence kun har oplevet vækst i salget.



Af Finn Bjerremand

Efter kun lidt over to års drift har Morten Tang med sit firma MTDK A/S i Randers, bidt sig godt fast i markedet som leverandør af påhængsvogne og trailere.

Lige siden starten har der været fart på salget, og med den store efterspørgsel, der er for tiden, er det gået rigtig stærkt her i 2007.

- Sidste år blev der solgte 200 nye enheder. Salget i år er også gået godt. Men vi har som andre i branchen desværre også haft store problemer med leveringstiderne, der fortrinsvis skyldes de lange leveringstider på aksler og dæk. Det har betydet, at jeg har været nødt til at købe brugt materiel ind og låne det ud til de hårdest ramte kunder, siger Morten Tang og tilføjer:

- Disse forsinkelser medfører desværre også et dårligere resultat på grund af de ekstra omkostninger, som løber på for at holde kunderne kørende. Men jeg forventer dog stadig, at firmaet kommet ud med et plus i år siger Morten Tang.

Helt fra bunden

Virksomheden er dog også vokset i den forløbne periode. Alene i den administrative del er i dag ansat tre medarbejdere. En af de tre er ingeniør Peter Christensen, der er ansvarlig for typegodkendelser, syn, tegninger til typegodkendelser, beregninger, tilbud og ordreregistrering samt en del indkøb.

- Vi forsøger i år på at producere egne trailer helt fra bunden her i Danmark, fortæller Morten Tang og nævner, at MTDK indtil videre har et antal påhængsvogne og kærrer under opbygning herhjemme på vort eget værksted og hos underleverandører i Danmark.

Udvidelse

MTDK A/S har i foråret gennemført en udvidelse af værkstedet i Randers med to ekstra baner, så der nu er lige knap 800 m2 produktionsareal.

Desuden har virksomheden et ekstra værksted på 350 m3. For at kunne opbevare nye køretøjer og lagertrailere har MTDK A/S også sat gang i en udvidelse af pladsen på den anden side af vejen. Når denne udvidelse er gennemført vil lagerpladsen dække et areal på 8000 m2.

Til at styre værkstedet har MTDK A/S ansat værkfører Hans Rolfsted, der har ca. 10 års erfaring med opbygning og reparationer. Han står for de ni ansatte smede og mekanikere samt for alle reparationer og reklamationer, der kommer ind på værkstedet på Engelsholmvej i Randers.

Samtidig er Hans Rolfsted ansvarlig for al nyopbygning af påhængsvogne og trailere, som MTDK selv producerer her i landet. Jeg står selv for områderne salg, udvikling samt indkøb og al snak med kunderne, slutter Morten Tang.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078