Danmark fik meget ud af værtskabet ved den store IMO MSC83 konference i København i begyndelsen af oktober med over 750 delegerede fra hele verden

- Det har på alle måde været en succes, siger søfartens minister Bendt Bendtsen, som fremhæver både eksponeringen af dansk skibsfart og succes for de danske mærkesager på mødet.

Af Finn Bruun

Ikke alene fik vi en fornem lejlighed til at præsentere dansk skibsfarts formåen og fremtidige potentiale som søfartsnation for maritime beslutningstagere fra hele verden, men vi fik også gang i en række danske mærkesager.

Danmark var vært for mødet, som blev arrangeret af Økonomi- og Erhvervsministeriet Søfartsstyrelsen samarbejde med rederierhverv, fordi IMOs bygning i London er under ombygning. Normalt holdes møderne i denne vigtige internationale komite altid hos IMO.

Arrangementet fik stor ros for den fine gennemførelse. Samtidig blev vicedirektør Christian Breinholt, Søfartsstyrelsen valgt til næstformand for komiteen for 2007 og 2008.

Komiteen er vigtig fordi vedtagelser har gyldighed for hele verdens skibsfart, og Danmark, som i alle årene har været med fremme i dette arbejde havde bl.a. stillet forslag om internationalisering af en række krav, som allerede var indført for danske skibe.

Det gælder forslaget om alternative evakueringsmuligheder fra maskinrum og ekstra brandsikring af ventilationsanlæg fra kabysområdet. Det danske ønske om støjgrænser, blev behandlet som et fælles forslag fra EU-landene og går nu til videre behandling i de relevante tekniske underkomiteer.

På baggrund af forliset af passagerskibet AL-SALAAM BOCCACIO 98 i foråret 2006, hvor mere end 1000 mennesker omkom, havde Danmark stillet forslag om en hurtig internationalisering af et dansk særkrav om skråstillede lænseriste på ro-ro vogndæk. Sigtet hermed var at forebygge kæntring ved at lænsebrønde blev tilstoppet, og vand fra eksempelvis brandslukning blev ophobet på vogndækket.

I lyset af den alvorlige hændelse blev der udarbejdet og godkendt nye SOLAS bestemmelser, der skal nærmere udbygges med underliggende vejledninger. Det er sigtet, at bestemmelserne vedtages på det næste møde i komiteen i foråret 2008, oplyser Søfartsstyrelsen.

Danmark har tidligere gjort to tekniske underkomiteer opmærksom på en uheldig praksis, hvor overtryksventiler fra lasttanke i visse kemikalie tankskibe alene var godkendt efter en gennemsnitsstandard, og ikke i forhold til de produkter - skibene af flagstaten - var godkendt til at transportere.

Hvor underkomiteen for brandbeskyttelse (Fire Protection) havde tilkendegivet, at denne praksis var forkert, havde underkomiteen for flydende bulklaster (Bulk Liquids and Gases) fundet, at den konstaterede praksis lå inden for den relevante vejledning. Danmark havde derfor forelagt problemstillingen for komiteen, der bakkede op om udmeldingen fra Fire Prptection. Underkomiteen for flydende bulklaster blev samtidigt pålagt at præcisere kravene i vejledningen.

Søfartsstyrelsen fremhæver en række beslutninger fra MSC83 mødet:

Det gælder således det det tekniske grundlag for oprettelse af LRIT systemet, som skal gøre flagstater, kyststater og havnestater i stand til at modtage skibspositioner efter nærmere fastsatte regler, blev færdigbehandlet i et omfang, så systemet kan etableres.

Der blev ført intensive og langvarige drøftelser om at oprette et internationalt datacenter (International Data Center, IDC), og en server som skal håndtere den internationale dataudveksling (International Data Exchange, IDE).

Da der ikke kunne opnås enighed om at oprette et IDC, tilbød USA at oprette en foreløbig IDE platform. Det blev accepteret, indtil der kunne oprettes en permanent IDE platform i andet regi. Udveksling af LRIT data vil herefter blive opbygget på grundlag af oplysninger fra nationale og regionale datacentre, som kan rekvireres/udveksles via IDE platformen.

Komiteen vedtog den tekniske standard for overfladebeskyttelse af ”void spaces” på bulk- og tankskibe. Det blev samtidigt besluttet alene at fastlægge én overfladebehandling, som standard. En række lande ønskede at gøre den tekniske malerstandard obligatorisk, men flertallet foretrak at udsætte en eventuel beslutning herom, til der forelå tilstrækkelig erfaring med dens anvendelse.

En ny teknisk standard for rednings-transpondere (en automatisk sender til anbringelse i rednings-flåder og andre redningsfartøjer til søs) baseret på AIS teknologien blev vedtaget. Fordelen ved denne form for transponder er en er en præcis position og en mere effektiv identifikation. Fremover kan der frit vælges mellem en AIS-SART og den nuværende SART.

Arbejdsgruppen om ”Goal Based Standards” ved skibskonstruktion fokuserede på at få igangsat og defineret fase 2 af det et igangværende pilotprojekt, der skal sikre sammenhæng mellem myndighedskrav og klassestandarder. Fase 2 af pilotprojektet skal bl.a. gå mere i dybden med de definerede funktionskrav, og hvordan man kan validere de underliggende klasseregler mod konstruktionsstandarden.

Der sigtes mod en overordnet standard for fremtidig regeludvikling baseret på en konkret sikkerhedsvurdering (den såkaldte safety level approach).

Der var stor opbakning til et forslag fra Danmark om, at tilrettelæggelse af et godt arbejdsmiljø var et forhold som burde integreres i GBS standarden og indgå allerede på konstruktionsstadiet af skibe. Et konstruktivt arbejdsmiljø vil fremover indgå som et af de overordnede mål for GBS.

USA, England, Japan og Australien havde stillet forslag om at udvide målgruppen for maritim sikring til også at omfatte skibe og fartøjer, som ikke var omfattet af SOLAS konventionen.

Der blev under mødet nedsat en korrespondancegruppe under engelsk formandskab, som skal udarbejde en vejledning for tiltag, som på grundlag af en national risikovurdering kan iværksættes på passagerskibe, fiskeskibe, og mindre erhvervsfartøjer. En række lande ønskede tillige at fritidsfartøjer skulle indgå i en sådan vejledning, mens en række nordeuropæiske lande, herunder Danmark, fandt at tiltag over for denne målgruppe ud fra såvel et sikkerhedsmæssigt som et praktisk synspunkt forekom ude af proportioner.

Flertallet af lande fandt imidlertid, at lystfartøjer skulle indgå i korrespondancegruppens videre arbejde.

Også myndighedernes adgang til skibe blev drøftet, idet erhvervet i en række tilfælde havde mødt manglende forståelse for, at myndighedspersoner skulle identificere sig, når de ønskede adgang. Det blev påpeget, at der allerede foreligger en række beslutninger og vejledninger som pålægger myndigheder at anerkende kravene i ISPS-koden, herunder at vise identifikation såfremt de ønsker adgang til skibe. Medlemslandene blev opfordret til at indskærpe reglerne for egne myndigheder og indrapportere eventuelle tilfælde, hvor skibe havde oplevet denne type problemer.

MSC udtrykte dyb bekymring over det fortsat høje antal tilfælde af sørøveri og væbnede angreb på skibe og anmodede medlemslandende om at intensivere deres bestræbelser på at få bragt sådanne angreb til ophør.

Komiteen udtrykte særlig bekymring for situationen i farvandene ud for Somalias kyst og gav sin fulde støtte til generalsekretærens initiativer, som bl.a. sigter imod, at FNs Sikkerhedsråd skal gå yderligere ind i sagen.

Komiteen bemærkede også, at der trods det generelle store antal overfald i nogle områder var en positiv udvikling.

Malacca strædet har gennem et udbygget, regionalt samarbejde imellem strædestaterne således begrænset antallet af overfald meget betydeligt.

Yderligere initiativer til imødegåelse af de mange tilfælde af sørøveri og væbnede overfald imod skibe forventes at blive drøftet på IMOs generalforsamling, som finder sted den 19. - 30. november.

Der var enighed om det videre arbejde med at revidere konventionen om søfarendes uddannelse og certificering (STCW-Konventionen). Komiteen godkendte en liste med en række ændringer til konventionen, herunder, at den skal omfatte regler om en obligatorisk internationalt gældende promille-grænse. Arbejdet med den konkrete udformning fortsætter nu i underkomitéen vedrørende uddannelse og certificering.

Den internationale kode for ulykkes-undersøgelse (The draft Code of the International Standards and Recommended Practices for a Safety Investigation into a Marine Casualty or Marine Incident) blev godkendt under mødet, med henblik på endelig vedtagelse på møde 84 i komiteen. Flertallet støttede en godkendelse af koden med en mindre ændring, som skulle fremme de søfarendes retssikkerhed. Det er imidlertid sandsynligt, at de lande, som ikke fandt at koden var tilstrækkelig behandlet, vil fremsende ændringsforslag til næste møde, hvor konventionen endelig vedtages, vurderer Søfartsstyrelsen.

Det var økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, som åbnede den vigtige konference. Og han var godt tilfreds med udbyttet:

- Det danske værtskab understreger vores position som en af verdens absolut førende søfartsnationer, og det bekræfter vores rolle i forhold til IMO og den internationale regeldannelse. Samtidig har vi nået flotte resultater i forhold til vores mærkesager, og de nye internationale regler styrker både sikkerheden til søs og sikrer, at erhvervet internationalt konkurrerer på lige vilkår, siger Bendt Bendtsen og opsumerer, at International sikkerhed og arbejdsmiljø på skibene løftes op på dansk niveau, og at alle meget alvorlige ulykker til søs skal evalueres for at styrke forebyggelsen ligesom der skal arbejdes med obligatoriske støjkrav på niveau med de danske og være separate nødudgange fra maskinrum i lastskibe