23948sdkhjf

Drejeskiven for Ruslands lufttrafik

Moskvas tre lufthavne kan alle melde om fortsat fremgang og høje placeringer blandt de førende lufthavne i Østeuropa og Rusland.

Moskvas tre lufthavne kan alle melde om fortsat fremgang og høje placeringer blandt de førende lufthavne i Østeuropa og Rusland.



Af Herbert Nielsen

På passagersiden ligger Moskva Domodedovo Lufthavn som nr. 1 på listen over de ni største lufthavne i regionen. I alt vil 18.8 millioner passagerer gå gennem Domodedovo i 2007. Det svarer til 48 procent af Moskva-regionens samlede flypassager-tal.

Domodedovo Lufthavn har de sidste år været i stand til at tiltrække et stigende antal internationale luftfartselskaber. I alt 28 var det blevet til her ved udgangen af september – og næste år kommer blandt andre også Lufthansa på tavlen.

Moskva Sheremetyevo Lufthavn er nr. 2 på listen. Her ventes det samlede passagertal for i år at nå 14 millioner passagerer, svarende til 34 procent af alle Moskvas flypassagerer. Her opererer der kun tre ikke-russiske luftfartsselskaber, heriblandt SAS, der har besluttet sig for at forblive. Sheremetyevo er først og fremmest lufthavnen for Aeroflot og dets partnere.

Nr. 6 er listen, efter Prag, Warszawa og Budapest, er Moskva Vnukovo Lufthavn, der er byens ”officielle” lufthavn, hvor alle officielle flyvninger starter og ender med statsbesøg og lignende. Denne lufthavn vil i 2007 nå op på 6.5 millioner passager og har kun ét udenlandsk luftfartsselskab på tavlen: Det tyske lavprisselskab Germanwings. Lufthavnen når dermed op på 16 procent af alle Moskva’s flypassagerer.

Drejepunkt Moskva

Når det gælder den russiske luftfragt, er der heller ingen tvivl: Det er Moskva, der er drejeskiven. Ikke mindre end 50-60 procent af landets samlede mængder af luftfragt går gennem disse tre lufthavne tilsammen.

Her er Sheremetyevo den største med en andel på 45-50 procent, eller 160,000 tons i 2006. Sheremetyevo er primært Aeroflot’s lufthavn og hjemsted for det nye Aeroflot Cargo. Sheremetyevo håndtere især meget international fragt takket være hub-funktionen for Aeroflot Cargo.

Nr. to og lige i hælene er Domodedovo Lufthavn, der med ca 130,000 tons i 2006 tegner sig for ca. 40-45 procent af de samlede mængder, der her er primært russisk indenrigsfragt takket være de mange russiske selskaber, der har hub her.

Ikke så lidt

Endelig kommer så Moskva Vnukovo Lufthavn, der med ca 10 procent af de samlede mængder ligger på omkring 30,000 tons fragt.

Så alt i alt: Ruslands samlede luftfragtmarked skønnes at ligge på omkring 640,000 tons. Og det er da en slant…..

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125