23948sdkhjf

Markant nedgang i højresvingsulykker

DTL har i det daglige trafiksikkerhedsarbejde været meget optaget af at få antallet af højresvingsulykker ned - og glæder sig over, at de nye tal, som viser en klar bedring. Kurven er knækket.

DTL har i det daglige trafiksikkerhedsarbejde været meget optaget af at få antallet af højresvingsulykker ned - og glæder sig over, at de nye tal, som viser en klar bedring. Kurven er knækket.



I 2005 kostede højresvingsulykkerne 11 mennesker livet i trafikken. Nu viser en ny opgørelse fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, at der indtil 2. oktober i år er registreret 2 dræbte cyklister og 13 tilskadekomne som følge af en højresvingende lastbil.

- Lad mig først slå helt fast, at to dræbte er to for meget, og at 13 tilskadekomne er 13 for meget. Når det er sagt, må man sige, at nedgangen i antal dræbte og tilskadekomne siden 2005 er meget markant, og at det er en rigtig god udvikling. Vi mærker blandt de danske transportvirksomheder en meget stor interesse for trafiksikkerhed, og der er ikke nogen tvivl om, at det er enhver lastbilchaufførs værste mareridt at være impliceret i en højresvingsulykke”, siger projektchef Niels Erik Nielsen fra transportbranchens organisation, Dansk Transport og Logistik.

Det hjælper

- Den megen omtale – og bl.a. DTLs trafiksikkerhedsarbejde – har skabt en meget stor bevidsthed om denne type uheld. Den bevidsthed skal bibeholdes fremover for at reducere antallet af højresvingsulykker yderligere”, siger Niels Erik Nielsen.

I 2006 var der seks dræbte og 18 tilskadekomne ved højresvingsuheld på de danske veje. Dermed var 2006 året, hvor kurven knækkede i Danmark.

Pris til havarikommission

I øvrigt har Dansk Cyklistforbund netop givet sin årlige Elming-pris til formanden for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, Sven Krarup Nielsen:

- I mange år har pressen jævnligt kunnet skrive om tragiske ulykker, hvor cyklister er blevet dræbt af højresvingende lastbiler. Men nu ser kurven ud til at være knækket. Det skyldes ikke mindst det store arbejde, som Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har udført under ledelse af formand Sven Krarup Nielsen, lyder det fra Dansk Cyklist Forbund, - Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har med Sven Krarup Nielsens som formand udarbejdet den fremragende rapport ”Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister”. Rapportens dybdeanalyser og konkrete anbefalinger udgør et veldokumenteret grundlag for en effektiv forebyggelse af de tragiske højresvingsulykker.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063