23948sdkhjf

Scania skal købe MAN

Nu sker der måske noget i den ellers nedfrosne fusionsplan mellem Scania, MAN og Volkswagen.

Nu sker der måske noget i den ellers nedfrosne fusionsplan mellem Scania, MAN og Volkswagen.



Ifølge kilder fra den finansielle verden er Volkswagen, der er storaktionær i Scania, og finansimperiet Wallenberg nu blevet enige om, at Scania skal afgive et bud på MAN. Nøglefiguren i planerne er Ferdinand Piëch, der er ordførende i Volkswagen og MAN. En afgørende faktor i hele planen forventes dog at blive sat på plads på tirsdag, når EU-domstolen fæller den endelige dom i spørgsmålet om delstaten Niedersachsens indflydelse i Volkswagen. Delstaten har 20 procent af aktierne i bilproducenten og kontrollerer selskabet med denne aktiepost samt en særlig klausul.

Scania-bud på MAN

Når man kender udfaldet af denne dom, vil man kunne tage næste skridt imod dannelsen af en storeuropæisk lastvognsproducent. Ender det med den afgørelse, som de fleste tror på, vil Porsche, der også kontrolleres af Ferdinand Piëch, overtage den fulde kontrol over Volkswagen. Herefter bliver det næste sandsynlige skridt, at det VW-styrede Scania herefter kommer med et bud på MAN.

Hvis det falder på plads, vil det næste skridt være, at Investor og Wallenberg-imperiet afhænder sine aktier i Scania-koncernen. Hvis dommen får det nævnte udfald, vil det samtidig være slut med delstaten Niedersachsens og fagforeningen IG Metalls indflydelse i VW-koncernen.

Som en direkte udløber af de nye opkøbsplaner steg aktiekursen på MAN-aktien med 5,7 procent her til morgen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082