23948sdkhjf

Tyskland vil høste nye maut-gevinster

Maut-computere skal åbnes for andre services som flådestyring og intelligent trafikstyring.

Maut-computere skal åbnes for andre services som flådestyring og intelligent trafikstyring.



Da Tyskland for få år siden insisterede på at vælge en teknisk kompliceret løsning til opkrævningen af kilometerafgiften på lastvogne på det tyske motorvejsnet – maut’en – så kostede det massive forsinkelser af systemet. Men forklaringen på den tunge tyske løsning – der sammenlignet med eksempelvis den østrigske, er lidt at skyde gråspurve med kanoner – kom indirekte i går på en konference om intelligent trafikstyring, der havde det tyske forbundstrafikministerium som medarrangør.

Kan meget mere

Maut-systemets hardware kan nemlig bruges til mere og andet end at opkræve kilometerafgiften. Ny software kan eksempelvis tilføje flådestyring og intelligent trafikregulering til funktionerne i maut-computerne i lastvognene – de såkaldte On Board Units. Ekstra services, som maut-opkrævnings-konsortiet Toll Collect kan tjene en net skilling på. Til gengæld skal den tyske stat så betale mindre til Toll Collect for opkrævningen af maut’en.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109