Modul-utilfredshed
Udmeldingen om manglende tysk opbakning til modulvogntog vækker både skuffelse og utilfredshed hos ITD, som overvejer at gå til EU med sagen
- Tonnagemængden på landevejene i Tyskland - ligesom i resten af Europa – er væsentligt stigende i de kommende år, og da Tyskland både med egne transporter og for transittransporternes vedkommende er et utroligt vigtigt element i europæiske trafikpolitik, forstår vi slet ikke den tyske transportminister, siger ITD-formand Mogens Therkelsen
- Det kan ikke være rigtigt, at lande som Holland og Danmark ser positivt på modulvogntogssystemet for at afhjælpe infrastrukturproblemerne, mens man i Tyskland kategorisk afviser at være med til nytænkning i den retning, udtaler han.
- Vi i ITD håber, at den tyske transportminister endnu en gang vil overveje situationen, men skulle dette ikke være tilfældet, ser vi os nødsaget til at gå til EUs transportkommissær, siger Mogens Therkelsen