Forsikrings-tilbud fra Scania Finans
Nu blander Scania Finans Forsikring sig i konkurrencen på det danske marked for lastbilforsikringer med tilbud om ekstra stor erstatning ved totalskade eller tyveri
- En stor del af Scania Finans’ danske kunder har taget rigtig godt imod vores forholdsvis nye forsikringsprodukt, udtaler filialdirektør i Scania Finans, Mogens Elkjær, som oplever at tilbuddet åbenbart er så konkurrencedygtigt, at de øvrige aktører på markedet har tilpasset sig de nye tider med hårdere konkurrence
Scania var den første lastbilleverandør på det danske marked for lastbilforsikringer, der gik i direkte konkurrence med de traditionelle forsikringsselskaber
Scania Finans Forsikring tilbyder nu en tillægserstatning på 15 procent, hvis lastbilen bliver totalskadet eller stjålet og ikke bringes til veje igen. Forudsætningen er dog, at køretøjet samtidig er finansieret gennem Scania Finans.