23948sdkhjf

Det hele samles nu på SIMAC i Svendborg

For at styrke uddannelsen af skibsofficerer har A.P. Møller - Mærsk valgt at lukke kostskolen Kogtved Søfartsskole med udgangen af 2008 og samle hele uddannelsen på SIMAC (Svendborg International Maritime Academy). Her foregår allerede størstedelen af uddannelsen.

For at styrke uddannelsen af skibsofficerer har A.P. Møller - Mærsk valgt at lukke kostskolen Kogtved Søfartsskole med udgangen af 2008 og samle hele uddannelsen på SIMAC (Svendborg International Maritime Academy). Her foregår allerede størstedelen af uddannelsen.



- Vi må erkende, at kostskoleelementet ikke længere er tidssvarende. De unge mennesker vil bo på kollegium eller i egne lejligheder. Det tager vi nu konsekvensen af siger Henrik Sloth, vice president i A.P. Møller - Mærsk.

Han tilføjer, at lukningen samtidig skal ses som en styrkelse af rekrutteringen af fremtidens skibsofficerer.

- Der har været et ønske om at effektivisere skibsofficer-uddannelsen, så de studerende får et samlet uddannelsesforløb. Det sker nu, og vi håber, det vil styrke både uddannelsen og rekrutteringen. Vi har brug for alle de danske skibsofficerer, vi kan få, siger Henrik Sloth.

På SIMAC glæder direktør Torben Jessen sig over udsigten til de nye elever. I dag står skolen allerede for to tredjedele af det indledende uddannelsesforløb, mens Kogtved Søfartsskole står for en tredjedel.

En tillidserklæring

- Det giver god mening at samle uddannelsen et sted, og vi har nu alle muligheder for at gøre skibsofficeruddannelsen endnu bedre. Jeg ser det som en tillidserklæring til vores uddannelseskoncept, siger Torben Jessen.

Kogtved Søfartsskole har siden 1942 leveret søfolk til den danske handelsflåde. I 2005 overtog A.P. Møller-Mærsk Gruppen søfartsskolen efter rederiet J. Lauritzen. Der er et årligt optag af skibsofficerer på 140 studerende.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062