23948sdkhjf

Stor satsning på Hanstholm Havn

Udviklingsplan for Hanstholm Havn lægger op til investeringer på mellem 250 mio. og 400 mio. kroner.

Udviklingsplan for Hanstholm Havn lægger op til investeringer på mellem 250 mio. og 400 mio. kroner.



Hanstholm Havns bestyrelse godkendte 24. september flere års arbejde med en overordnet plan for udbygningen af den nordjyske havn og gav dermed grønt lys for en konkretisering af ’Udviklingsplanen for Hanstholm Havn.

Et projekt, der forventes realiseret inden for en tidshorisont på 5-10 år og koste mellem en kvart og knapt en halv milliarder kroner.

Planen ligger op til en tosporet satsning. Dels vil havnen være den centrale fiskerihavn for landinger af fisk,ved at omdanne den nuværende færge/fiskepier til en ren fiskepier.

Derfor flyttes færgetrafikken ud i det kommende nye bassin, hvilket også giver færgerederierne nye muligheder. For færge og godstransporten skal være Hanstholm Havns andet spor.

Transportcenter

Havnens nye transportcenter spiller en vigtig rolle i den nye Udviklingsplan, da man ser store muligheder i godstransporten over Hanstholm Havn. Her forventer bestyrelsen, at havnen kommer ind i varmen i det store forsøg med modulvogntog fra starten.

Enten via rute 29 fra Haverslev til Hanstholm eller som det primære ønske fra Hanstholm ad rute 26/34 til Herning/ Vejleområdet. Allerhelst via begge ruter, da der herved sker en naturlig fordeling på de to ruter til gavn for trafiksikkerheden.

Erhvervsklynge

Havnens bestyrelse begrunder den store satsning med Hanstholm Havns og den tilhørende erhvervsklynges økonomiske betydning i regionen. En netop gennemførte undersøgelse ”Hanstholm Havn Erhvervsprofil og betydning for oplandet”, viser at erhvervsklyngen beskæftiger næsten 2.300 personer og genererer en produktionsværdi på ca.1,9 mia. kroner og en indkomstskabelse på næsten 800 mil. Kroner, hvilket svarer til 12,5 procent af indkomstskabelsen i ny Thisted Kommune.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062