23948sdkhjf

Suveræn gearkasse til en tung lastvogn

Gearkasse med automatiseret gearskifte er med til at gøre det til en virkelig god oplevelse at køre Actros

Gearkasse med automatiseret gearskifte er med til at gøre det til en virkelig god oplevelse at køre Actros



Af Finn Bjerremand

En dags kørsel i Mercedes Actros 1848 med PowerShift gearkasse, blev en suveræn oplevelse.

Gearkassen med det automatiserede gearskifte i kombination med Telligentsystemet er med til at give hele kørslnl et højt komfortniveau. Jeg har tre gange tidligere prøvekørt Mercedes lastvogne med PowerShift gearkasse, men aldrig i Danmark og aldrig i modeller over 1844 i størrelse.

Den fungerer dog også rigtig godt i 1848 og i kombination med Voith retarder, ACC (cruisekontrol med indbygget afstandsmåler) Hill-holder m.v., så er det en rigtig god og komfortabel løsning, der absolut kan være med til at højne trafiksikkerheden. Føreren skal sådan set bare holde styr på kursen, altså holde i rattet.

Testvognen er en Mercedes Axtros MPII 1848 LS, der er udstyret med en V6motor af typen OM 501 LA på 11,946 liters slagvolumen.

Denne motor ligger lige midt i det vigtige motorsegment mellem 450 og 500 hk, hvor alle konkurrenter også har passende versioner. OM501 har en topydelse på 350 kW svarende til 476 hk og et drejningsmoment på 2300 Nm, der allerede er til stede ved 1080 omdrejninger i minuttet og motoren overholder miljønormen Euro 5 ved hjælp af en SCR-katalysator, der kræver påfyldning af produktet AdBlue.

Tænker ikke over det

Gearkassen er af typen G281 PowerShift med 12 fremadgående trin og automatiseret gearskifte. Transmissionen er af egen produktion hos Mercedes. Gearskift sker helt til ug uden ryk, ja faktisk uden at man tænker over det er sket.

Testvognen er udstyret med et MegaSpace førerhuset, som uden tvivl er enhver førers drøm, specielt hvis man skal køre over lange afstande og skal bo i vognens førerhus i flere døgn.

Adgangen til førerhuset er i top via de fire trin. Det er rart med fladt gulv – i Mercedes er fladt gulv vel at mærke helt fladt hele vejen over. Der er god stuveplads i førerhuset, gode sæder og et fint førermiljø.

Man har et fortrinligt udsyn gennem forruden, og instrumenterne er nemme at overskue med det vigtigste samlet lige i synsfeltet foran føreren. Når det bliver sengetid, er der god adgang til begge køjer, og det er let at komme rundt i førerhuset. Højden indvendig er hele 1,92 meter, så de fleste kan stå oprejst inde i MegaSpacefører-huset.

Mercedes skal have ros for at man har lykkedes med at samle funktionerne i to stilke under rattet.

Når man er startet med køre, og det går ud af en landevej eller motorvej, er det bare et vip med stilken under højre side på rattet. Herved er både tempostaten med fast hastighed og nok så vigtigt, Telligentsystemet aktiveret.

Derved aktiveres afstandsmåleren også, og bremserne går automatisk i aktion ved en given hastighed lidt over den valgte marchhastighed.

Actros er tillige udstyret med både udstødningsmotorbremse, og konstantdrossel, der sidder i toppen af motoren. Desuden er der også en Voithretarder, så vognen er godt dækket ind, når det gælder bremser.

Driftsbremsen fungere rigtig godt, det er et punkt hvor Mercedes virkelig har forbedret i forhold til hvordan det var for mange år siden.

Telligentsystemet holder selv styr på hvornår, de forskellige bremser skal træde i aktivitet under kørslen. Styretøjet giver direkte vejkontakt med god føling, og vognens affjedring er ganske fin, som man kan forvente det af en moderne toakslet trækker.

Supergod løsning

I stedet for et frontspejl er der installeret et frontkamera og en tilhørende skærm på A-stolpen indvendig i højre side. Skærmen sidder lige midt i synsfeltet og er en fantastisk god løsning.

Det var en absolut positiv oplevelse at køre Actros 1848 for en enkelt dag på jyske veje. Det automatiserede gearskifte er en supergod løsning, som enhver potentiel Mercedesejer bør overveje.

Der er simpelthen ingen fornuftig grund til at anskaffe sig en ny Mercedes lastvogn med almindeligt gearskifte, når den store lastvognskoncern er i stand til at levere PowerShift som er en fremragende løsning.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078