23948sdkhjf

Direkte til Ukraine med nyt selskab

Torsdag den 18. oktober 2007 bliver en spændende dag i Billund Lufthavn: Da åbner en ny flyrute til Lviv i Ukraine, oprettet af det nye selskab UPG Airservice ApS.

Torsdag den 18. oktober 2007 bliver en spændende dag i Billund Lufthavn: Da åbner en ny flyrute til Lviv i Ukraine, oprettet af det nye selskab UPG Airservice ApS.



Af Herbert Nielsen

Et større antal danske virksomheder, hovedsageligt fra Jylland, har startet produktion eller virksomhed i Ukraine, og ganske mange i Vest-Ukraine. Tilgangen er fortsat stigende. Transporttiden til og fra Danmark er urimelig lang, idet der ikke p.t. er en direkte fly-forbindelse. Det kræver en mellemlanding i København og enten i Warszawa eller Wien, og det giver en transporttid på det meste af en arbejdsdag.

Den direkte fly-forbindelse er nu en realitet, og den første flyvning Billund–Lviv og retur vil finde sted torsdag den 18. oktober 2007 med to ugentlige afgange. Og med den direkte flyvning er transporttiden dermed nede på 2,5 time i alt.

Medinvestorer

Passagerer fra København vil blive transporteret med fly fra Kastrup til Billund uden yderligere omkostning, og hvis der er mere end 10 personer med afgang fra Sjælland, lover selskabet, at der vil blive mellemlanding i Roskilde.

Initiativtagerne bag den nye flyrute er Ukraine Partner Group ApS i samarbejde med European Business Association i Vest Ukraine. Desuden deltager en række enkeltpersoner og en del af de danske virksomheder, der har produktion/virksomhed i Vest-Ukraine, som medinvestorer i flyselskabet.

Holdt kort

Det er så anden gang, der gøres forsøg med en direkte rute fra Danmark til Ukraine. Det første forsøg blev gjort af Cimber Air, der startede operationen fra København til Kiev den 3. maj 2004 med seks ugentlige afgange.

Det holdt kun til den 5. marts 2005. Så strakte Cimber Air våben og suspenderede ruten. Tilsyneladende gik det godt for Cimber Air i retning Kiev. Men det kneb gevaldigt med salget i Ukraine, på trods af code-share samarbejde med Ukraine International Airlines. Og ubalancen dræbte den gang initiativet.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09