Det står nu klart, at den aktuelle mangel på arbejdskraft er mere alvorlig, end det hidtil er fremgået af debatten. Det er nemlig ikke blot et forbigående problem.

Vi oplever en højkonjunktur og økonomisk fremgang, som nok ikke varer evigt, men samtidig står vi overfor så store tilbagetrækninger, at det må og skal give sig udslag i arbejdsstyrken også på langt sigt.

Vores aldersgennemsnit i Danmark stiger, og det samme sker i resten af Europa. Så der bliver en kamp om arbejdskraften på mange fronter. Dels vil virksomheder og institutioner overbyde hinanden i løn og andre goder, og dels vil også landene komme i konkurrence om både den bedste arbejdskraft og den nødvendigste arbejdskraft.

Det er en kendt sag, at også transportbranchen mangler folk. Det gælder ikke mindst chauffører, men helt ind på kontorerne og i en række ledende funktioner slår det faldende udbud af kvalificerede medarbejdere igennem. Den ellers så succesrige skibsfart har også svært ved at rekruttere unge i fornødent omfang, selv om en stor og på mange måder vellykket kampagne har hjulpet på det.

Overalt i bybilledet skiltes der med ”medarbejder søges” og mange steder må folk vente på at blive betjent med den begrundelse, at ”vi mangler personale”. Problemet er blevet synligt.

Vi mangler både højtuddannede, folk med mellemlange uddannelse og ufaglærte, som kan oplæres. De store ingeniørfirmaer må melde pas til nogle af de store opgaver herhjemme og i udlandet, som ellers har givet prestige til Danmark. De kan ikke få ingeniører nok. HTS’ undersøgelser viser, at transport- og servicevirksomheder i stort omfang må sige nej til opgaver, de ellers ville have tage imod med kyshånd.

Derfor er erhvervslivet så glad for, at regeringen nu har erkendt, at arbejdskraftmanglen med statsministerens ord forleden, er det alvorligste problem vi står overfor.

Og derfor er det velgørende, at der nu tages initiativer, som virkelig batter, hvis de virker efter hensigten. Regeringens nye handlingsplan lægger op til nytænkning på en række områder, bl.a. ved at gøre det betydeligt lettere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.

Vi skal vænne os til at høre dansk udtalt på mange forskellige måder og være glade til. Samtidig skal der gøres en kraftig indsats for at få de ledige danskere i arbejde. Beskæftigelsesministeren vurderer, at der er godt 90.000, som er raske og rørige og parate til at tage fat. Og så er der også en gruppe lidt svagere ledige, som har haft svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. De skal hjælpes på vej, og hvor virksomhederne har været vant til at stille vidtgående krav til hver ny medarbejder – og det skal de blive ved med - bliver opgaven fremover tillige at påtage sig et ansvar for at gøre den svagere arbejdskraft til et aktiv både for virksomheder og for vedkommendes eget liv. Arbejdskraftmanglen er et problem, men samtidig også en enestående chance for mange mennesker. Danske virksomheder er kendt for en evne til hurtig omstilling og nytænkning. Det er der i høj grad brug for, og derfor er det positivt, at regeringen lægger op til, at der skal være en udstrakt service overfor virksomhederne i rekrutteringen.

Problemet er også synligt på det offentlige område, hvor der mangler hænder allerede i dag, og hvor udsigten til afhjælpning er lille – fordi behovet hele tiden stiger. I takt med at det bliver sværere at tiltrække arbejdskraft lyder råbet om mere service og flere offentlige ydelser højere dag for dag. Og så ved vi jo, at jo flere ældre vi får, jo større bliver plejebehovet. Det skal give problemer.

Det er godt, at der nu tages fat om problemerne på en økonomisk fornuftig måde. For vi kan hurtigt komme ud af problemerne igen på den kedelige måde. Giv efter for de massive lønkrav i det offentlige, så indtjeningserhvervene må overbyde, og vi får en bragende inflation. Så behøver vi ikke at mangle arbejdskraft – tværtimod.

Der er brug for en afbalanceret politik, og der er brug for friere rammer, så virksomhederne kan skabe innovative løsninger.