23948sdkhjf

ITD-kritik af Næringsdatabasen

Betegner databasen som unødigt bureaukrati, og tager afstand for forskelsbehandlingen af danske og udenlandske lastbiler.

Betegner databasen som unødigt bureaukrati, og tager afstand for forskelsbehandlingen af danske og udenlandske lastbiler.



På baggrund af lovgivningen omkring oprettelsen af Næringsbasen, der udelukkende omfatter danske køretøjer, udtaler underdirektør Poul Bruun ITD, at ITD i det hele taget har været imod oprettelsen af Næringsbasen, der nærmest kan betegnes som unødigt bureaukrati.

- Den er jo opstået som resultat af et politisk makværk i kølvandet på kødskandaler, hvor det mere er pizzeriaer og butikker man går efter. Initiativet kan være fair nok, siger Poul Bruun til TTN, men det har uheldigvis ramt den danske del af transportbranchen. Til gengæld er udenlandske køretøjer ikke omfattet. Noget som vi hos ITD tager stor afstand fra. Den generelle holdning hos ITD er, at Danmark ikke bør indføre nogen særregler, sådan som vi desværre har set det ske alt for ofte gennem det sidste par år på områder som bl.a. dyretransporter.

- Vi er også imod, at man implementerer EU-lovgivning lidt hurtigere og mere nidkært i Danmark end i de øvrige EU-lande, siger Poul Bruun.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093