Ny super bore-rig
Mærsk Contractors har fået en tre-årig kontrakt af Dubai Petroleum på sin nybyggede jack-up bore-rig, som går direkte fra værft i Singapore til offshore jobbet ud for Dubai
Der er tale om en ny generation High Efficiency jack-up rig. Jack-up betyder, at riggen har ultralange ben, så den kan stå på havbunden alt efter vanddybden. Riggen er den første i en serie for fire fra Singapore.
- Vi glæder os til at vise den høje effektivitet i denne nye generation af jack-up rigge, siger Claus V. Hemmingsen, Mærsk Contractors.
Der er tale om 350 fods rigge, som er stærkt mekaniserede på bore-gulvet. Boreudstyret sætter riggen i stand til at bore dybe og vanskelige oliebrønde, hvilket øger effektiviteten for kunden. Boreriggen har plads til 120 mand ombord.
Fotoet viser en jack-up rig af lidt ældre model.