Nu er det for meget
- Meget har vi i transportbranchen måtte lægge ryg til, men grænsen er overskredet, når en avis fordrejer tingene fuldstændigt og gør lastbiler skyldige i trafikdrab.
Det siger direktør Michael Svane, HTS, som er opbragt over avisen 24-timers artikel, som siger, at 23 personer blev dræbt af lastbiler i årets første kvartal og angiver at ”lastvogne slår flere og flere danskere ihjel”.
- Det er en fordrejning af værste skuffe. Avisen giver uden skygge af dokumentation lastbilerne skylden i alle sagerne. Hvor er de domstolsafgørelser, der viser, at lastbilen er den skyldige part. De findes ikke. Det er grov spekulation og kun egnet til at skabe had mod lastbilerne, siger Michael Svane, som er helt med på, at trafiksikkerheden skal i højsædet, men som ikke mener, at udokumenterede påstand gavner sagen.