Tre medarbejdere bortvist
MeldgaardGruppen har efter indførelsen af ny alkoholpolitik for alle personalegrupper set sig nødsaget til at bortvise tre medarbejdere for cirka tre måneder siden
- Vi introducerede alkometre i virksomheden for lidt over tre måneder siden, delvist fordi lastbiler er store og tunge køretøjer og derfor i en vis udstrækning farlige i trafikken – men også fordi erhvervet har fået et lidt blakket image, fortæller direktør Line Meldgaard, der er ansvarlig for gruppens personalepolitik.
Promille på nul- Vi kunne ikke acceptere, at vores omdømme var så ringe, og valgte derfor selv at gøre noget ved det. Indførelsen af alkoholpolitikken – og alkometrene - blev varslet seks uger før, og vi gjorde klart og tydeligt - skriftligt - opmærksom på følgerne. Vi kræver en promille på 0,0, - er den 0,5 er der ingen tvivl, så er det ensbetydende med bortvisning, og ligger den imellem de to værdier, vurderes det fra sag til sag, men det er sikkert og vist, at vedkommende får en skriftlig advarsel, siger Line Meldgaard og oplyser, at alkoholpolitikken i øvrigt er blevet godt modtaget.
De tre medarbejdere er nu blevet erstattet