Basishavn på grund af samarbejde
Aalborg Havn er Danmarks tredjestørste containerhavn og oplevede i 2006 en vækst på 15 procent i antallet af containere.
Havnens største omsætningsområde, olie, voksede med 400.000 tons til ca. 1.500.000 tons.
Med et overskud på 18,8 mio. kr. før skat blev 2006 et af de bedste år nogen sinde for Aalborg Havn. Den samlede godsomsætning steg i sammenligning med 2005 med 23% - til 3,2 mio. tons.
Det fremgår af ”transPORT Aalborg”, hvor direktør Jesper Balthazar-Christensen, Arctic Container Operation fremhæver, at et godt samarbejde mellem havnen og havnens virksomheder er afgørende for resultaterne.
Konkurrence udadtil- Konkurrence mellem havnens virksomheder er i stor udstrækning erstattet af en konkurrence mellem de enkelte havne, siger han og henviser til, at den vellykkede udbudsrunde omkring rollen som dansk basishavn for Grønland, som blev Aalborg, næppe var kommet i stand uden et sådant godt samarbejde.