23948sdkhjf

Saml penge op fra gaden

Mejerigiganten Arla har hentet store besparelser med ’Co-Driver’ systemet, der detaljeret indsamler data om lastbilmotorens driftsøkonomi.

Mejerigiganten Arla har hentet store besparelser med ’Co-Driver’ systemet, der detaljeret indsamler data om lastbilmotorens driftsøkonomi.



Af Lars Lassen

Det svenske flådestyringssystem Co-Driver er naturligvis ikke gratis. Men med en brændstofbesparelse på 6-12 procent betyder det, at investeringen typisk har betalt sig selv i løbet af et år eller to.

I Sverige, hvor Co-Driver sidder så tungt på markedet, at flådestyringssystemer fra Volvo og Scania er forvist fra førstepladsen, er det dokumenteret, at Co-Driver skærer 6 til 12 procent af dieselregningen.

Den erfaring deler man hos mejerikoncernen Arla, hvor man indførte Co-Driver for et år siden.

- Arla har sparet omkring seks procent i det første år. Når tallet ikke er højere, så skyldes det, at Arlas chauffører i forvejen kørte meget pænt og fornuftigt, fortæller Bjørn Rønshof, der er adm. direktør i Kyborg A/S, der står for markedsføringen af Co-Driver i Danmark.

Han beskriver Co-Driver som et totalkoncept til flådestyring med faciliteter som navigation, ordrehåndtering, løn og en kommunikationsdel.

Det særlige ved Co-Driver er den løbende indsamling af køredata, der hentes direkte fra lastvognens CAN-bus interface. Det betyder, at Co-Driver giver et langt mere detaljeret billede af en enkelte lastvogns og chaufførs forbrugsmønster.

96 mælkebiler

Arla har indført systemet på 96 mælkebiler, der anvendes af omkring 300 chauffører, der kører i toholdsskift. Arlas transportchef Anders Beck Larsen kunne på Transport2007 berette om besparelser på 5-6 procent, hvilket svarer til en gevinst på over 2,5 mio. kroner.

- Det er altså mange penge vi taler om her. Arla har reduceret deres dieselforbrug med mere end 400.000 liter, og de er ikke færdige med at høste gevinsterne, siger Bjørn Rønshof.

Co-Driver sparer nemlig ikke en eneste dråbe brændstof af sig selv. Det er den måde man anvender data’ene på, til at ændre chaufførernes adfærd, der giver kontante resultater på bundlinien. Apparatet i lastvognen viser løbende chaufføren, om han kører økonomisk eller ej. Det giver direkte og øjeblikkelige forbedringer af kørestilen. Mere langsigtet kan månedlige statistikker over chaufførens kørsel bruges til at identificere dårlige vaner og målrette indsatsen med eksempelvis kurser i økonomisk kørsel.

- Vi har alle i større eller mindre grad lært at gøre tingene rigtigt, men tillægger os dårlige vaner hen ad vejen. Det gælder også professionelle chauffører. Her kan Co-Driver være med til at fastholde den positive adfærd og hjælpe med at ændre uhensigtsmæssige kørevaner, fortæller Bjørn Rønshof.

Indbyrdes konkurrence

Månedsstatistikkerne giver ledelse og chauffør et mere bredt billede af chaufførens adfærd bag rattet. I Arla hænger man hver måned statistikkerne op på opslagstavlen på chaufførstuerne rundt omkring i landet.

- Det giver selvfølgeligt også lidt indbyrdes konkurrence mellem chaufførerne om, hvem der kører mest brændstoføkonomisk. Men det handler først og fremmest om at give alle et overblik over vigtigt udgiftsområde, som alle har medindflydelse på, siger Bjørn Rønshof.

Fart koster

Han lægger ikke skjul på, at mange vognmænd ser med skepsis på Co-Driver systemet, fordi de frygter reaktionen fra medarbejderne.

- Der er mange som vil kalde det her overvågning, der skal bruges til at dunke chaufførerne oven i hovedet med. Men det er helt op til ledelsen, hvordan man anvender det her værktøj. Hvis det anvendes rigtigt, så er det en gevinst for alle parter. Hvis vi eksempelvis tager sådan noget som overhastighed. Altså det at chaufførerne kører hurtigere end den højeste hastighed, som virksomheden ’tillader’ (virksomheden bestemmer selv, hvilke hastighedsgrænser der betragtes som overhastighed, der registreres og indberettes elektronisk). Om chaufføren kører 84 kilometer i timen eller 94 kilometer i timen ude på motorvejen, betyder reelt ikke ret mange vundne minutter i løbet af en arbejdsdag. Chaufføren når ikke flere opgaver, ved at køre hurtigt. Men merforbruget ved 94 kilometer i timen er betragteligt.

- Det er en meromkostning som virksomheden ikke får ret meget ud af og den høje hastighed er bare med til at stresse medarbejderen. Det er altså en gevinst for begge parter, hvis man undgår generel kørsel med overhastighed. Omvendt skal enkelte kortvarige overskridelser af den fastsatte overhastighedsgrænse, naturligvis ikke bruges til at bebrejde medarbejderen, siger Bjørn Rønshof.

Han nævner igen storkunden Arla, der fra starten har været bevidst om at Co-Driver systemet skal være en hjælp for både chauffører og administration.

- Systemets gevinster skal høstes i et samarbejde mellem chaufføren og disponenten. Det skal være en fordel for alle. I Arla arbejder man målrettet med dialog og efteruddannelse. Arla har indtil nu fokuseret på hastighed og opbremsningsteknikker. Men fremover sætter man ind over for tomgang, hvor det spildes mange liter brændstof.

- De erfaringer vi har via vores kunder er at alle bliver meget overraskede over hvor meget brændstof, der egentligt forsvinder ud i den blå luft ved tomgang. Co-Driver måler også, hvor meget eventuelle kraftudtag bruger, så man kan se det reelle spild ved tomgang, fortæller Bjørn Rønshof.

Grøn profil

Han påpeger, at Co-Driver ikke kun sparer brændstof, men giver andre økonomiske gevinster.

- Vi kan måle brændstofbesparelsen. Men der er også en række indirekte besparelser. Alle ved, at hvis man kører brændstoføkonomisk og pænt, så giver det mindre slitage på bremser og drivlinie og materiel. Samtidig kører man mere miljøvenligt og reducerer CO2 udslippet. Endelig vil en brændstoføkonomisk trafikadfærd også være med til at forbedre lastbilernes image blandt de andre trafikanter, siger Bjørn Rønshof.

Kyborg sætter nu fokus på at markedsføre Co-Driver over for mindre vognmandsvirksomheder.

- Selv selvkørende vognmandsvirksomheder kan med fordel anvende vores system. Det afhænger naturligvis af hvor meget den pågældende lastbil kører, men det er ikke urealistisk med årlige besparelser på over 12.000 til 15.000 kroner per lastbil per 100.000 kilometer, siger Bjørn Rønshof.

Styr på flåden

Co-Driver er som nævnt i indledningen meget andet end brændstofovervågning. Flådestyringsværktøjet er en samlet pakke, hvor kunden betaler for anskaffelsen og en periodisk licensafgift for de dele af pakken, som kunden ønsker at anvende.

Co-Driver indeholder blandt andet en positioneringstjeneste, der viser bilens identitet og geografiske placering hjemme på kontoret på et oversigtskort på disponentens PC. Kørselslederen har dermed et optimalt overblik når han skal træffe afgørelser om placeringen af nye ordrer, der automatisk videresendes til chaufførens terminal i den valgte lastbil. Co-Drivers kommunikationssystem kan også sende tekstbeskeder fra kontoret og ud til chaufføren, hvorved det sikres, at chaufføren får beskeden, selvom han er væk fra bilen, når den modtages. Når chaufføren har læst beskeden sendes der automatisk en kvittering tilbage til kontoret. Chaufføren Det er faktisk så smart, at når man sende beskeder til bilerne kan man give chaufførerne op til 4 svarmuligheder, så de bare skal trykke på det svar de ønsker at angive. Chaufføren kan naturligvis også sende beskeder den anden vej og til andre lastvogne, hvis han har behov for det.

Papirløst førerhus

Systemet kan også foretage arbejdstidsregistrering for chaufførerne, ved at gøre det til en automatisk del af opstarts, og luk procedurerne for Co-Driver. Sidst på dagen indsendes alle chaufførindtastede oplysninger til kontoret, hvor Co-Driver kan integreres med eksisterende økonomisystemer, så oplysningerne kan indsættes direkte, uden ekstra indtastning.

Alt sammen faciliteter, der letter papirgangen og bringer chaufføren tæt på det papirløse førerhus.

- Det giver også yderligere effektiviseringer. Selv den selvkørende vognmand vil kunne klare en betydelig del af papirarbejdet fra førerhuset med Co-Driver. Sammenlagt er Co-Driver et værktøj, der giver transportvirksomheden en markant forbedring på konkurrenceevnen, slutter Bjørn Rønshof.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.06