Optimal køretid og minimal bøderisiko
Nyt værktøj fra flådestyringsspecialisten Comlog hjælper med at holde styr på køre- og hviletid og arbejdstidsdirektiv.
Af Lars Lassen
Comlog A/S er nu klar med en helt ny løsning, der holder styr på køre- og hviletid samt arbejdstid i henhold til reglerne efter EU’s arbejdstidsdirektiv for mobile medarbejdere.
De nye køre- og hviletidsregler, som trådte i kraft i april i år, har for alvor sat fokus på hele området omkring chaufførernes arbejds- og køretider.
Det oplever mange, og hos Comlog A/S har man registreret en stigende efterspørgsel efter IT-værktøjer, som kan gøre hverdagen lettere for både chauffører og disponent, samtdig med man øger effektiviteten.
Frygten for høje bøder ved selv små overskridelser af den tilladte køretid betyder ofte, at virksomhederne tøver med at udnytte køre-hviletidsreglerne og arbejdstidsdirektivet optimalt.
Dyr forsigtighedDenne forsigtighed sparer nok udgifter til bøder for både chauffør og transportvirksomhed, men den koster også dyrt på produktiviteten. Selv små marginaler på tidsforbruget kan betyde markant øget indtjening. En gevinst, der tilfalder transportøren, hvis han forstår at minimere spild af lovlig arbejds- og køretid.
Det netop denne vanskelige balancegang, som Comlog nu tilbyder transportvirksomhederne bedre kontrol over med det opdaterede køre- og hviletidsmodul, der også indkalkulerer ’rådighedstid’ som det kendes fra arbejdstidsdirektivet.
- Med vores nye køre- og hviletidsmodul vil vores kunder have det optimale værktøj også til at udnytte reglerne indenfor arbejdstidsdirektivet optimalt. Disse griber jo tæt ind i køre-hviletidsreglerne og med det rigtige værktøj vil kunden endda opleve, at han får mere køretid. Desuden sørger systemet for at virksomheden har dokumentationen i orden over for myndighederne, siger adm. direktør Michael Fedder, Comlog A/S.
- Der er kommet øget fokus på netop chaufførens arbejdstid, og for disponenten vil det være en stor gevinst, at denne faktor nu også kan medtages i planlægningen.
Tysk satsningComlog A/S etablerede for få måneder siden datterselskabet Comlog Telematic Solutions GmbH i Tyskland. Introduktionen har allerede givet resultater på det tyske marked for det danske firmas produkter har fået en god modtagelse.
Datterselskabet får også æren af at præsentere en anden nyskabelse på messen Transport Logistics løber af stablen 12.-15. juni i München.
Det er muligheden for at udlæse data fra den digitale fartskriver ’on air’. Det vil sige at chaufførens data kan overføres via mobil kommunikations teknologi, så han ikke behøver at møde op på kontoret en gang hver 28. dag. Aflæsningen kan nu foretages hvor som helst og når som helst. Det sparer både kørte kilometer og kostbar arbejdstid.
Rent teknisk tilkobles en kortlæser til Comlog terminalen i førerhuset, der aflæser chaufførens kort.
Hurtige resultaterPå længere sigt arbejder Comlog med en direkte aflæsning af de digitale data, der er lageret i den digitale fartskriver.
- I dag er flådestyring meget mere end positionering. Vi skal som specialist på området kunne tilbyde vores kunder en reel merværdi, som viser resultater straks efter investeringen er implementeret, og vi arbejder konstant med at være på forkant med udviklingen, siger Michael Fedder.