- Vi skal ikke være bange for at sætte høje mål for transporterhvervet, mener direktør Michael Svane, HTS, som ønsker, at det ikke kun skal være skibsfarten, som går efter titlen Europas førende transportnation. Landtransporten øges også – og væksten skal ske i et samspil med de øvrige transport-former som en selvfølgelig del af globaliseringen

Af Finn Bruun

Han finder det derfor vigtig at se på transportformerne som ligeberettigede størrelser.

¨- Det intermodale transportsystem skal underbygges af en infrastruktur, der er sammenhængende, tilstrækkelig og veludbygget – med fokus på havne, lufthavn, terminaler og kombiterminal som omdrejningspunkter, fremhæver Michael Svane, som mener, at større dansk konkurrencekraft skal sikres gennem bedre vækstbetingelse for samtlige dele af det danske transport- og logistikerhverv.

For os er det afgørende at tænke på tværs af de traditionelle skel. Det handler om både gods og passagertransport. Det handler om både erhvervspolitik med stort E og transportpolitik. Ikke kan vej, sø og bane men også havne og terminaler.

- Fremtiden stiller meget store krav til effektiviteten herhjemme. Og vi kan ikke nok betone, hvor vigtigt det derfor er med øget tilgang til erhvervet og øget uddannelse.

Vi kan jo se, at velfærdssamfundet går i stå, hvis ikke vi hele tiden kan følge med. Derfor er det nu, at vi skal tænke på, hvilket samfund vi vil have om 10-15 år, fastslår han.

Der har været talt meget om mangel på arbejdskraft, og Michael Svane ser transportens evne til at rekruttere og fastholde dygtige folk, som selve grundlaget for en stærk fremtid.

Ser vi på f.eks. de store amerikanske transportvirksomheder, så har de massiv fokus på en ”salgsindsats” over for egne medarbejdere og kommende ansatte. De rekrutterer selv i høj grad både deres eget kørende personale (både chauffører og vognmænd) og de ikke-kørende medarbejdere på funktionærsiden.

- Derovre er kampen om arbejdskraften nu så intens, at man hele tiden satser på at øge egenproduktionen af medarbejdere.

- Det er jeg overbevist om, at vi også vil komme til at opleve herhjemme. Selvfølgelig vil man stadig bruge underleverandører, men det vil mere og mere handler om at sikre processerne og her vil behovet for egenproduktion vokse.

- Store amerikanske transportvirksomheder som f.eks. giganten Swift har vist, at vejen frem er stærkt fokus på processtyring – både overfor kunderne, medarbejderne og i kraft af IT-systemerne. Målet er en helt ny effektivitet med et direkte fokus på produktion som vejen til at nåde forretningsmæssige mål. Selv om vi herhjemme er ret effektive, er jeg helt sikker på, at vi kan lære en masse. Det som sker i USA, breder sig gerne til Europa og Danmark efter et stykke tid, påpeger Michael Svane

- Det er også i det lys, at vi fra HTS’ side har reageret så stærkt på EU-Kommissionens udspil om cabotage, selv jo netop vil lægge gift for effektiviteten og faktisk rulle udviklingen langt tilbage – formentligt primært på grund af protektionistisk tankegang. Det er helt galt. Cabotage har jo netop en iboende styrke til at skabe den nødvendige tilpasning.

Og det udelukker jo ikke, at man herhjemme kan tage hånd om frygten for at udenlandske vognmænd skal tage markedsandele i Danmark. Men hjælper altså ikke den lille vognmand ved at byde globaliseringen trods, siger han.

Men selv om HTS har været helt usædvanlig skarp i sin kritik af EU-kommissionens vejpakke, som efter organisationens mening rummer et absurd bagudstræbende indslag om cabotagekørsel, så anerkender HTS sigtet med selve vejpakken – at forenkle reglerne og harmonisere håndhævelsen af dem. Og det er helt ok. Det er der bestemt brug for. Men cabotage-stramningen er en tidsel, som er groet i et fransk protektionistisk bed, mener Michael Svane.

Vejpakken omfatter en forenkling af de gældende regler om adgangskrav til henholdsvis gods- og persontransport samt de grundlæggende regler om markedsadgang plus en rapport fra Kommissionen om spørgsmålet om de selvkørende vognmænds inklusion/eksklusion i forhold til det mobile arbejdstidsdirektiv.

Kommissionen fastholder, at adgangskravene til hvervet som henholdsvis busvognmand og godsvognmand bedst reguleres i adskilte regelsæt. Der er som udgangspunkt ikke tale om stramninger i adgangskravene, der vil påvirke de danske regler umiddelbart, henset til at Danmark bl.a. har højere krav til bl.a. kapitalgrundlaget.

Kommissionen lægger op til en standardisering af dokumentkravene vedr. fællesskabstilladelser og attester, som chauffører skal medbringe til dokumentation af arbejdsforhold. Forslaget er på dette punkt fornuftigt, mener HTS.

Hensynet til en ensartet og en effektiv kontrol er stærkt til stede i den samlede vejpakke, og der er næppe tvivl om, at der er lagt op til forholdsvis omfattende kontrolkrav til medlemslandenes myndigheder. Kommissionen begrunder det hele med behovet for at sikre en fair konkurrence i EU samt hensynet til trafiksikkerhed og ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Desuden indeholder pakken Kommissionens vurdering af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at lade de selvkørende vognmænd omfatte af det særlige arbejdstidsdirektiv for mobile arbejdspladser. Kommissionen lægger her op til en yderligere analyse, men det antyder, at den nærmest hælder til, at de selvkørende vognmænd ikke bør være omfattet. Medlemslandene har hidtil været stærkt delte i spørgsmålet, hvilket den nuværende ordning afspejler, idet de selvkørende efter direktivet vil være omfattet fra marts 2009, medmindre Kommissionen og medlemslandene træffer anden afgørelse.