Et relativt nyt beskæftigelsesprojekt, der gik ud på at tiltrække ledige kvinder i alderen 20 til 50 til chaufførjob i danske transportvirksomheder, er foreløbigt kuldsejlet

Af Birgit Frisch Simonsen

Dårlig timing – både i forhold til kommunalreformen og arbejdsmarkedssituationen generelt - samt en høj pris for det markedsførte uddannelsestilbud, der havde ”ChancenRDin” i Lundby på Sjælland og Selandia CEU Skolen i Slagelse som kursusudbydere, er udpeget som hovedårsager til, at projektet fik for få tilmeldinger til, at det kunne flyve.

Men til hvilken nytte? For er der ikke stadigvæk bunker af ledige – især kvinder - at tage af? Og er der ikke også mange kvinder i kontorjob, der vil væk fra pc-arbejdet og over i noget knap så stillesiddende, eller kvinder i forsorgen, som godt kunne tænke sig at udskifte den daglige arbejdsplads med belastende tunge løft og centraliserede beslutninger til anden beskæftigelse med mere udadvendt fokus. Mulighederne er mange, og derfor er det svært at forstå, at projektet ”Kvinde sadl om – få styr på hestekræfterne” ikke var en succes.

For på den anden side af uddannelsen stod virksomhederne parat til at modtage de nyuddannede. De – virksomhederne - kan slet ikke få nok af dem – pigerne, og havde allerede stillet op med jobgaranti i form af 22 praktikpladser, der var lige til at gå til. Men de blev skuffet, for der kom ikke noget ud af anstrengelserne, så nu er pladserne tomme og virksomhederne i fuld gang med at søge erstatninger.

Peter Junge, administrerende direktør i P.K. Justesen, Korsør, beklager, at projektet i første omgang er kuldsejlet.

– Det er meget ærgerligt, at der ikke er kommet mere gang i sagen, for der er brugt en del krudt på projektet. Der er flere årsager til fiaskoen, men jeg mener, den primært skyldes dårlig timing, og måske også i en vis udstrækning det uheldige vejr vi havde til det først indkaldte orienteringsmøde. Da var vejret så dårligt, at det rent faktisk forhindrede nogle af deltagerne i at nå frem.

- Samtidig var det vel også et spørgsmål, om budskabet var blevet kommunikeret ud på den helt rigtige måde. Og set fra alle indfaldsvinkler. For det er jo ikke kun ledige kvinder, der skal tales til, - det er også dem, der har mod og lyst til at prøve kræfter med transporterhvervet - eller som grundet personlige forhold er tvunget til at søge anden beskæftigelse.

- Vi er bestemt meget positive overfor muligheden for at få kvindelige chauffører ind i organisationen. Vi kan sagtens bruge dem hos os. De er ligeså dygtige og omhyggelige som mændene, og det er mit indtryk, at der hurtigt bliver en anden stemning på arbejdspladsen, ja, måske en bedre omgangstone, når der er kvinder tilstede. Og vi bliver bedre til at hjælpes ad.

Der er helt lige ansættelsesvilkår i transportvirksomheder for mænd og kvinder. Kravene er de samme, og det er lønnen også. At det forudsætter et par dedikerede og sveddryppende år i et fuldt udrustet træningscenter, før man kan ansøge om job som chauffør er også efterhånden en gammel skrøne.

- Vi ser ikke specielt på muskelstyrke, når vi ansætter i dag. Og vil heller ikke gøre det med kvinder. Vi flytter pallegods, så her er muskelstyrke ikke afgørende. Det man måske kan sige er, at pigerne skal være robuste – både fysisk men også psykisk – for at klare sig i den mandeverden, som tradition og historisk udvikling har gjort transporterhvervet til, siger Peter Junge.

- Men der er andre specielle forhold, der gør sig gældende, og det er generelt for transporterhvervet, og som ansøgere bør gøre sig klart. Og det er, at man ikke kan stille arbejdet efter uret. Det betyder ikke, at vi ikke forsøger at gøre det så godt vi kan med planlægning og aftaler, men der er faktorer, som vi ikke kan styre, der kan påvirke arbejdstiden i uheldig retning.

- Med andre ord: det kan være, at chaufførerne en skønne dag sidder i en kø på en motorvej et eller andet sted i landet på det tidspunkt, hvor de har aftalt at hente børnene i børnehave. Og så er der et problem, - og det skal man være indstillet på at kunne håndtere - man skal faktisk have en backup-aftale, påpeger han.

- På plussiden er chaufførerhvervet attraktivt. Det et ensbetydende med store frihedsgrader, oplevelser og selvstændighed. Man er på egen boldgade, når man arbejder som chauffør, selvfølgelig under kyndig vejledning og instruktion i starten, men ellers er man jo overladt til sig selv og egne beslutninger. Derfor er det også vigtigt, at chaufførerne kan dansk i et vist omfang, - de skal kunne forstå og udføre en ordre samt gøre sig forståelige hos kunderne Sproget er en hurdle, der ikke kan ses bort fra. Men når det er sagt, er vi generelt meget positive overfor udlændinge, - hos os har vi tre med indvandrerbaggrund ud af en skare på 60 chauffører. Og dem er vi meget glade for.

- Konklusionen må være, at vi bakker op om projektet ”Kvinde sadl om”, hvis det startes op på ny. Og det tror jeg alle gør. Et enkelt lille minus kan være prisen, der er lidt over 100.000 kroner per deltager. Om det er dyrt eller billigt, er svært at bedømme, men jeg kan i hvert fald sige, at hvis det var os, der skulle afholde omkostningen, ville prisen være et problem, siger Peter Junge.

Tina Friis Nielsen fra Tølløse på Sjælland var tilmeldt projekt ”Kvinde sadl om – og får styr på hestekræfterne”.

- Jeg var ikke i tvivl, om at det var det jeg allerhelst ville, og det var jeg klar over, allerede da jeg opsagde mit job i servicesektoren, fortæller hun.

- De store biler har altid fascineret mig, - lige fra jeg som barn var med min far, der kørte som chauffør for Dampmøllen i Ringsted. Jeg syntes også, det ville være spændende at afprøve kræfterne i et job med meget frihed og selvbestemmelse. Desuden var jobbet som chauffør også ensbetydende med nye oplevelser og eventyr. Projektet lød i det hele taget godt i mine ører, og jeg ville meget gerne deltage i uddannelsen med henblik på ansættelse som chauffør.

Tina Friis Nielsen, der er uddannet køkkenassistent og alenemor til tre børn i alderen 12, 8 og 7, så ikke chaufførjobbet som specielt belastende i forhold til forpligtelserne overfor familien.

– Jeg forudså ingen store problemer i den forbindelse, forklarer hun, - for jeg regnede med, at de havde taget højde for de vanskeligheder, der kunne opstå, når de gik ud med et uddannelsestilbud, der var specielt målrettet mod kvinder. Jeg regnede med, at det var på plads, og at det nok skulle ordne sig.

- Jeg ansøgte derfor hos min sagsbehandler i Holbæk Kommune og var en af de få heldige, der fik bevilget uddannelsen. Men – desværre forgæves – for da det kom til stykket, var der for få tilmeldinger til at gennemføre projektet, - der blev lagt på is. Og jeg kom ikke videre med mit ønske i den omgang.

Men projektet er ikke helt dødt endnu, for ”Kvinde sadl om – og få styr på hestekræfterne” er en god ide. At gøre ledige kvinder selvforsørgende samt medvirke til at nedbryde mandsdominansen i transporterhvervet er en god målsætning, ligesom det også er positivt at satse på at kunne opkvalificere ledige kvinder, så de står stærkere på arbejdsmarkedet – også om fem år. Endelig er det et godt mål i sig selv at afhjælpe et akut flaskehalsproblem i transporterhvervet.

– Birgitte Noach fra ChancenRDin siger: - Vi havde udsendt over 100 opfordringer til samtlige jobcentre og A-Kasser på hele Sjælland. Jeg må sige, at de generelt var meget positive. Kurset sikrede eleverne det store kørekort, men også truck- og hængerkortet samt ADR, fordi uddannelsen skulle være fremtidssikret, så de ikke stod uden arbejde i en overskuelig fremtid, og den bredspektrede uddannelse gjorde, at de kunne påtage sig forskellige job i virksomheden, hvis det blev nødvendigt.

- Der er ingen tvivl om, at interessen er til stede, fortsætter Birgitte Noach. - Mange kvinder kunne godt tænke sig en fremtid som chauffør, - eller lignende i en transportvirksomhed. Jeg har talt med rundt regnet 40 kvinder i alderen fra netop fyldt 20 og op til over 50, og alle var positive. Men desværre fik hovedparten af pigerne alligevel afslag, når de forespurgte hos deres kommunale sagsbehandler. Det endte med, at kun syv ledige var tilmeldt uddannelsesforløbet. Vi havde sat deltagerantallet til minimum 16 for at det kunne køre, og derfor måtte vi stoppe projektet, inden det rigtigt var kommet i gang.

Der er kun få problemer knyttet til ansættelsen af kvindelige lastbilchauffører i transporterhvervet. Men det er svært at få kvinderne til at gennemføre en uddannelse, der gør dem i stand til at udføre jobbet tilfredsstillende. Uddannelsesforløbet, skitseret under projekt ”Kvinde sadl om” er langvarigt – og derfor også relativt omkostningstungt.

Konsulent Lene Jørgensen, Jobcentret i Holbæk Kommune, er generelt positiv overfor projektet: - Jeg mener, uddannelsesprojektet er interessant, fordi det kan betragtes som mønsterbryder. Det var på den baggrund, at vi besluttede os til at lade Tina Friis Nielsen afprøve det. Vi betragtede det som en slags prøveballon, der var rettet mod at få flere kvinder ind i et mandsdomineret erhverv. Og så var det en stor fordel, at en række virksomheder havde stillet garantier i form af praktikpladser med efterfølgende fast ansættelse for deltagerne. Så var der ligesom et fornuftigt perspektiv at holde sig til.

Lene Jørgensen er imidlertid ikke så sikker på, at man fra kommunens side vil gå specielt aktivt ind i projektet i fremtiden.

- Hvis projektet kommer på banen igen, vil vi nok begrænse os til at vurdere hvert enkelt tilfælde for sig og se, om vi kan bevilge uddannelsesforløbet til den pågældende ansøger. Jeg tror ikke, vi vil gå ud og søge aktivt efter mulige deltagere blandt vore klienter. Det er det simpelthen for dyrt til. Ret beset, kan vi gå ud og købe det store kørekort langt billigere andre steder, siger hun.