Der er transportvirksomheder, som har masser af ansøgere til deres jobs og uddannelser. Men der er mange flere, som kæmper en daglig kamp for at få besat deres stillinger med kvalificerede folk. Det gælder inden for alle transportformerne – og der er faktisk ikke udsigt til, at det bliver bedre. Måske kan den svage opbremsning i økonomien, som de seneste tal fra regeringen peger på, tage noget af presset af i en periode, men man skal ikke være videnskabsmand for at se, at det er en stakket frist: Et blik ud over arbejdsstyrken vil vise, at den er temmelig tyndhåret i disse år, og de unge årgange er både små og ikke umiddelbart tiltrukket af transportsektoren.

Efter mange år med arbejdsløshed, som endnu sætter sig spor i form af grupper på arbejdsmarkedet, som ikke er nemme af aktivere, kan det synes at være lidt af et luksusproblem, at antallet af jobs langt overstiger udbuddet. Men det er faktisk er alvorlig trussel for virksomhedernes overlevelse som effektive og konkurrence-kraftige spillere.

Vi ved, at den offentlige sektor står overfor et dræn af dimensioner, når flere hundrede tusind medarbejdere i den nærmeste fremtid går på pension og efterløn. For trods stigende indsats for at holde på folk, så er lysten til at forlade arbejdsmarkedet ved nærmeste udgang fortsat stor. Der er mange, som har fået nok.

Nu er det ikke hjemmehjælpere eller skolelærere, der er størst efterspørgsel på i transportvirksomhederne – selv om intet i dag skal udelukkes – men det offentliges behov for ny arbejdskraft til opretholdelse af velfærdssamfundet vil være enormt. Vi har allerede set store lønforhøjelser i visse kommuner som lokkemiddel og i takt med, at borgernes forventninger om stadig flere offentlige service-ydelser vokser, vil jagten på medarbejdere blive endnu hidsigere.

Velfærd er blevet et mantra i samfundet. Noget alle vil have mere af her og nu, og som politikerne ikke længere kan diskutere eller overhovedet forholde sig kritisk til, hvis de vil have stemmer. Der er efter al velfærdsballaden sidste år, hvor forældre i stort tal aktionerede og blokerede institutioner i protest med nogle nedskæringer, som slet ikke var der, ingen politikere, som skal have noget klinket ved at komme med fakta eller nuancer. Selvfølgelig går vi ind for velfærd.

Men det er her man må stoppe op et øjeblik. For velfærd er ingen selvfølge. Den velstand, der er forudsætningen for et samfund af vores type, skal skabes før, man kan begynde at dele ud af den. Og hvis velfærds-sektoren skal ud og hente store kontingenter arbejdskraft i den selv samme pulje, som virksomhederne skal bruge for at skabe det økonomiske grundlag, går det galt.

Hvis ikke transportvirksomhederne kan få den nødvendige arbejdskraft med det nødvendige potentiale, så kan den heller ikke levere varen, som både erhvervslivet og samfundet i det hele taget har stærkt brug for. Så begynder vi at sakke bagud i konkurrencen. For dansk transport har kun nået sit høje stade i kraft af dygtige mennesker, og uden en støt tilgang af engageret talent vil vi snart glide tilbage til det ordinære.

Nu ligner det ikke transport-erhvervet at lade sig tynge ned af hverken problemernes størrelse eller udfordringernes omfang. Så der er allerede sat en masse i gang for at tiltrække unge mennesker og for at holde på dem, man allerede har. For selv om det grå guld aldrig har følt sig forgyldt med ægte metal, og selv om mellemgruppen på arbejdsmarkedet generelt ikke har været vant til at se sig selv som noget særligt, så vil de progressive transportvirksomheder vide, at der skal gøres noget ekstra for at holde folk i alle aldre til ilden.

Transport er jo en vare, og kunderne køber, hvor de får mest for pengene. Det stiller øgede krav om effektivitet. Transport er også en vigtig eksportvare, hvor konkurrencen er hård. Men transport er selve grundlaget for verdenshandelen på alle niveauer og altså også lokalt.

Det bliver svært at leve op til. Men den gode nyhed for alle, som kunne tænke sig en fremtid – ny eller fortsat – i transporterhvervet lyder. Det bliver noget af det mest spændende og personligt givende i verden.