23948sdkhjf

Stadig udbredt chaufførmangel

Trods tegn på en formindsket chaufførmangel i Danmark er problemet stadig markant omkring de store byer – også udenlandske chauffører bliver en mangelvare.

Trods tegn på en formindsket chaufførmangel i Danmark er problemet stadig markant omkring de store byer – også udenlandske chauffører bliver en mangelvare.



Af Lars Lassen

5000-6000 tomme danske chaufførsæder. Det var det tal ATL, der sidste forår satte på chaufførmanglen. Et problem som mange vognmandsvirksomheder sloges med i den ophedede danske økonomi. Det var svært at finde chauffører, især kvalificerede chauffører.

- Vi har ingen opdaterede tal. Men det er mit klare indtryk fra den daglige kontakt med vores medlemsvirksomheder, at det er blevet en lille smule lettere at få besat de ledige stillinger i dag end det var sidste år. Men det er stadig et problem at finde kvalificerede chauffører. Især omkring de store byer i provinsen og i Hovedstadsområdet er manglen på chauffører stadig markant, siger afdelingschef André Rouvillain, Arbejdsgiverforeningen for Transport & Logistik (ATL).

Tyskland smittet

Chaufførmanglen er ikke kun et dansk problem.

Både i Sverige og i Holland er der problemer med at finde egnede chaufførhænder nok.

Selv i Tyskland – hvor mange danske transportvirksomheder i de senere år har hentet chauffører (direkte eller indirekte via datterselskaber) - er man nu begyndt at tale om problemet. Her er chaufførmanglen siden nytår fået stadigt mere bevågenhed i den tyske fagpresse.

Det tyske forbundskontor for godstransport (BAG) har lavet en analyse, der viser, at der sådan set er chauffører nok, hvis man ser på Tyskland som helhed. Men det tyske problem ligner det danske til forveksling.

Der er store forskelle på antallet af ledige chauffører fra en delstat til en anden og der er stor forskel på kvaliteten. BAG konstaterer, at der stadig er et betydeligt overskud af chauffører med de nødvendige faglige færdigheder. Men mange savner de nødvendige personlige karaktertræk (soft skills) som omstillingsparathed og sociale kompetencer.

En anden interessant konstatering i BAG’s rapport er at chaufførmanglen primært er et problem for de transportvirksomheder, der sender chaufførerne på langfart.

BAG-rapporten fastslår, at selv om chaufførmanglen i øjeblikket er et begrænset problem, så hviler problemet blytungt ude i transportbranchens horisont.

Gennemsnitsalderen langt over 40 år og stigende hos de tyske lastvognschauffører og branchen har hidtil forsømt at gøre en seriøs indsats for at forbedre rekrutteringen.

- Vi mangler en helt chaufførgeneration, fastslog formanden for erhvervs-, transport- og logistikorganisationen BWVL Herbert Gøtz for nyligt på en konference i Tyskland.

Bedre

I ATL erkender André Rouvillain at danske transportvirksomheder på længere sigt skal langt væk, hvis de skal hente chauffører i udlandet.

- Vores medlemmer arbejder i et globaliseret marked. Derfor er der heller ikke noget unaturligt i, at man søger ledig arbejdskraft, hvor den findes. Både i ud- og indland. De danske transportvirksomheder er også blevet bedre til at tænke i rekruttering. Især de store transportvirksomheder har i dag en aktiv rekrutteringspolitik, siger André Rouvillain.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081