Karosserifabrikant stifter A/S
Fabrikant Søren-Christian Nielsen har netop stiftet et nyt selskab med navnet Vandborg Karosserifabrik der er hjemmehørende på adressen Merkurvej 4 i Lemvig.
Selskabet er stiftet ved indbetaling af 500.000 kr. i værdier til kurs 525,08. Bestyrelsen i det nye selskab består af vognmand Søren Kruse, Harboøre, Asger Ole Gade Nielsen, Kolding, Michael Gade Nielsen, Aalborg, Søren-Christian Nielsen, Lemvig, gårdejer Erling Bech Poulsen, Bøvlingbjerg, Norbert Frimann Veje Ravnsbæk, Vemb og Jan Ruby, Bøvlingbjerg. Fabrikant Søren-Christian Nielsen er direktør i det nye selskab.
Uden udvidelseVandborg Karosserifabrik er oprindeligt grundlagt i den lille by Vandborg vest for Lemvig helt tilbage i 1913. Virksomheden, der nu hører hjemme i Lemvig, har i dag en stor produktion af lad og opbygninger og er netop ved at udvide med yderligere 1800 m2 værksted og lager.