23948sdkhjf

FDL kræver stop for heksejagt

Medierne glemmer de andre trafikanter, når de peger fingre af lastvognschauffører

Medierne glemmer de andre trafikanter, når de peger fingre af lastvognschauffører



Et rat i den ene hånd og en mobiltelefon i den anden. Den synd er det ikke kun lastbilchauffører, der begår. Derfor mener vognmandsorganisationen FDL at TV2 skyder langt over målet, når tv-stationens journalister sætter netop lastbilchaufførerne i gabestokken i den bedste sendetid.

- TV2 har manipuleret med seerne ved at give indtryk af, at lastbilchauffører og vognmænd er trafiksyndere, som ikke tager hensyn til andre end dem selv. Beviserne var billeder, hvor førerne bl.a. talte i mobiltelefon. Hvad man behændigt glemte var at fortælle, at masser af førere af privatbiler og varevogne er mindst lige så slemme.

Man behøver ikke at køre mange kilometer på landevejene for at opdage, hvor mange, der taler i mobiltelefon, og mange endog sidder og skriver, mens de taler. Nogle endog med en smøg i munden. Det er mere held end forstand, at der ikke sker flere ulykker, fordi de fleste af synderne samtidig kører stærkt og for tæt på forankørende, hedder det i en kommentar fra Preben Skjøth, FDL.

Brancheorganisationen påpeger endvidere, at kvindelige bilister – der traditionelt betegnes som mere sikre end deres mandlige ’kolleger’ – også er flittige brugere af alt andet end håndfrie mobiltelefoner, når de sidder bag rattet. Også det stigende antal cyklister med MP3-afspillere i ørerne bør give anledning til trafiksikkerhedsmæssige bekymringer, hedder det fra FDL.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062