Air France/KLM i ny indtjeningsrekord
Driftsresultat forbedret med 32 procent til 1,24 mia. euro.
Europas største luftfartsselskab det fransk-hollandske Air France-KLM er i fuld gang med at høste synergieffekterne af den store fusion. Da konjunkturerne i international luftfart samtidig er mere end gunstige, så rakte det til ny rekordindtjening. Det viser det seneste årsregnskab for 2006/2007, der er afsluttet per 31. marts i år.
Selv driftsresultatet nående rekord, så faldt årets resultat med 2,4 procent til 891 mio. euro. Men det skyldes udelukkende at koncernen i det foregående regnskabsår solgte sine andele i bookningssystemet Amadeus. Hvis man fraregner denne ekstraordinære indtægt, så er Air France-KLM forbedret årets resultat med godt 80 procent.
Omsætningen steg med 7,6 procent til 23 mia. euro eller knap 175 mia. kroner.