Nyt smart surringssystem
Boelslund introducerer nu surringssystem fra PLK til foldedørskasser på det danske marked
Ofte kan det være en næsten uløselig opgave at surre gods i et køretøj med isoleret kasse, som er udstyret med foldedøre i den ene side.
Det er som regel besværligt at finde kroge som passer, og samtidig er det svært at få plads til både surringsbånd og strammere mellem dørene og godset, når siden skal lukkes til. Der er dog godt nyt på vej.
Den svenske producent PLS har nemlig gjort noget ved problemet. Virksomheden har netop præsenteret et nyt unikt patenteret system, hvor man kan sætte specialdesignede cirkulære kroge i kanten, lige hvor man har brug for det og samtidig kan båndet med et let tryk blive hængende foroven oppe under taget i begge sider, indtil det bliver strammet til.
Herved undgår man hele tiden at skulle op i ladet for at rette båndet til efter, at der er lastet.
Ingen krogeEn anden fordel ved det nye system består i, at når der ikke er brug for nogen surring af godset, er der heller ingen kroge som kan tage fat i noget.
Samtidig behøver bunden ikke at have nogen form for udskæringer eller huller.
Det nye surringssystem leveres af PLS i letisolerede PLS kasser, som i Danmark forhandles af Boelslund Handelsfirma ApS i Ikast.