Tyverier fra lastbiler på dagsordenen i EU

Otte milliarder euro triller hvert år af ladet på europæiske lastbiler og forsvinder ud i den blå luft. Så stor er den årlige regning for kriminalitet mod lastbiler, hvis man skal tro en ny rapport, som er udarbejdet for Europaparlamentets transportudvalg.

- Vejtransporten har utrolig stor betydning for EU’s økonomi. 72 procent af den totale landbaserede transport i EU foregår med lastvogne. Enorme værdier transporteres således ad det transeuropæiske netværk af motorveje. Og det ved de kriminelle godt, fastslår Anne E. Jensen, der er medlem af Europaparlamentet for Venstre over for FDL.

Hun har i en årrække arbejdet for bedre kriminalitetssikring af chauffører og materiel i et pilotprojekt om sikre rastepladser, hvor indhegning og overvågning gør det svært for tyve og røvere.

Rapporten er blevet til på initiativ af Anne E. Jensens kollega hollænderen Corien Woertman-Kool, der også er involveret i projektet om sikre rastepladser.

Europaparlamentet skal debattere rapporten om tyveri mod og overfald på lastbiler i midten af maj.

Anne E. Jensen påpeger, at kriminalitetsregningen på otte milliarder euro, svarer til EU’s budget for støtte til grænseoverskridende transportinvesteringer - som eksempelvis Femern Broen – i syv år.

Hun erkender, at rapportens tal er behæftet med en betydelig usikkerhed.

- Rapporten viser, at vi savner ordentlig information om problemets omfang, siger Anne E. Jensen.

En af forhindringerne for et præcist bud på omkostningerne ved kriminalitet mod lastvogne er, at de officielle statistikker for eksempel ikke medregner den selvrisiko, som vognmændene har – typisk omkring 1.000 euro.

Det betyder, at de mange ’billige’ tyverier aldrig bliver registreret, fordi vognmændene ikke anmelder tyveriet.

Anne E. Jensen påpeger, at der også kan være et mørketal, fordi vognmænd af imagemæssige grunde foretrækker at gå stille med dørene, hvis de bliver udsat for tab i forbindelse med kriminalitet.

Rapporten viser blandt andet, at niveauet for tyveri mod lastvogne i de senere år har ligget noget over niveauet i 1990’erne. Men udviklingen følger i store træk væksten i godsmængderne.

Et mere detaljeret studie af tallene for viser at en fjerdedel af tyverierne sker på almindelige rastepladser uden indhegning og overvågning, en anden fjerdedel sker i forbindelse med turens start eller afslutning eller i forbindelse med omladning på transportcentre. Hele 41 procent af alle tyverier og røverier sker i kørselsfasen.

Over 60 procent af tyverierne sker uden at chaufførerne bliver udsat for trusler. En kniv i kanvassen er her den mest brugte metode.

Tyveri af hele vogntoget tegner sig for 15 procent af tilfældene, mens voldelige overfald, gidseltagning eller væbnet røveri tegner sig for andre 15 procent.

Rapporten understreger, at tyverier i vogntogsstørrelsen kræver et velorganiseret netværk bag forbrydelsen. En vognladning fladskærme er ikke lige noget man afsætter på det lokale værtshus, som det hedder i rapporten.

Risikoen for at blive udsat for tyveri og overfald er størst i de mest trafikerede områder af Europa, især omkring storbyer som London, Bruxelles, Paris og Madrid. Men også et logistisk knudepunkt som Antwerpen tiltrækker mange kriminelle.

Det fremgår også, at de kriminelle er hurtige til at tilpasse sig udviklingen og jo mere transportvirksomhederne gør for at sikre transporterne, jo mere avancerede metoder tages i brug af de kriminelle. Der er altså ingen lette løsninger på problemet.

Den politiske interesse for problemet er begrænset, blandt andet på grund af simpel uvidenhed. Det smitter af på de nationale myndigheders indsats på området, der prioriterer det meget lavt.

Danmark høster roser i rapporten, fordi danske myndigheder angiveligt gør en seriøs indsats for at bekæmpe problemet. Det gælder ikke for lande som Tyskland og Frankrig, der trods en høj risiko, kun leverer en lav indsats over for kriminalitet mod lastvogne.

Heller ikke lande som Holland, Luxembourg og Spanien opnår ’karakteren’ bestået, fordi rapporten vurderer at indsatsen er for ringe i forhold til problemets størrelse.

Landevejstransporten er international og derfor kræver det en international indsats, hvis der for alvor skal gøres noget for løse det omfattende kriminalitetsproblem. Rapporten peger på et bedre samarbejde i de eksisterende politisamarbejder i Europol og Eurojust.

Det anbefales også, at problemet tages op i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet ifølge den såkaldte Prüm-traktat.

Rapportens forfattere mener, at det voldsomme økonomiske omfang af kriminalitetsproblemet gør, at det bør sidestilles med indsatsen mod narkotika- og menneskehandel.

Rapporten peger dog også på en række tiltag, som transportbranchen selv kan gøre for at formindske problemet. Blandt andet anbefales netværk, hvor man lærer af hinandens erfaringer. Også flere sikre rastepladser fremhæves som et oplagt tiltag, der kan reducere problemet. Det gælder også bedre sikkerhed ved terminaler.

- Jeg håber den debatten skaber mere opmærksomhed omkring problemet. Det er urimeligt, at Europas chauffører ikke kan udføre deres vigtige arbejde under gode og trygge rammer for hvile, fastslår Anne E. Jensen over for eksportvognmændenes organisation FDL.