Kommune frifundet for transportfirmas erstatningskrav for mangelfuld rådgivning om støjgrænser

Af advokat Henrik Kleis,

Advokatfirmaet Delacour, Århus

Det er ingen hemmelighed, at transportvirksomhederne ofte har svært ved at overholde gældende støjgrænser, ikke mindst de grænser, der gælder for beboelseskvarterer, et forhold som sjældent gør transportbranchen til den mest populære nabo. Netop i erkendelse heraf er miljøreglerne indrettet sådan, at man har mulighed for at være på forkant i forbindelse med en flytning eller en udvidelse af virksomheden, idet man hos "tilsynsmyndigheden" (kommunen) kan indhente en forhåndstilkendegivelse som en slags "grønt lys" for ændringerne. I miljøbeskyttelsesloven giver dette sig blandt andet udtryk i § 42, stk. 5, hvor det hedder:

"Bliver tilsynsmyndigheden i forbindelse med etablering, udvidelse eller ændring af en af de i stk. 1 nævnte virksomheder opmærksom på forhold, som kan forventes at medføre krav om begrænsning af virksomhedens forurening eller forbud mod virksomhedens drift, kan tilsynsmyndigheden på forhånd tilkendegive dette over for virksomheden".

Denne forhåndsviden benyttede en transportvirksomhed, der har specialiseret sig i dag til dag distribution af pakker, sig af, da man i 1999 ønskede at flytte fra én adresse til en anden og i den forbindelse skrev følgende til kommunen:

"Idet jeg henviser til vor behagelig telefonsamtale samt fremsendte materiale, ønsker jeg med dette brev at få Deres snarest mulige tilkendegivelse på følgende spørgsmål, idet der er altafgørende for mig, at kommunen godkender følgende punkter, ellers kan jeg ikke gøre brug af bygningerne og handlen vil dermed blive annulleret, punkterne er som følger:

1) Der må drives pakkedistributions virksomhed på ejendommen.

2) Der må drives lagerhotel/logistikhotel på ejendommen.

3) En del af ejendommen må udlejers til andet let erhverv.

4) Det er godkendt af kommunen, at der vil være opkørsel af små biler på strækningen mærket med rød på vedlagte skitse 2-4 gange om dagen, bilerne vil køre ind i hallen, og stå under tag ved lastning/losning, der vil blive monteret 8-9 porte i denne facade.

5) Det er godkendt af kommunen, at der laves en lille tilbygning på et sted imellem 50 og 75 m2, Som anvist på skitsen med grønt, i ca. 3 meters højde.

6) Det er godkendt af kommunen, at det nuværende hegn fjernes, og der i stedet etableres hegn som angivet på skitsen med gult.

7) Det er godkendt af kommunen, at der vil blive lavet to glas kanaler/gange, som angivet på skitsen med blåt.

Idet jeg håber at De har mulighed for at behandle denne sag inden for meget kort tid, ser jeg frem til et fortsat godt samarbejde med kommunen.”

Den 10. august samme år svarede kommunen således:"I fortsættelse af vores samtale mandag den 2. august 1999 og din forespørgsel dateret 22. juli 1999 skal jeg skriftligt bekræfte forvaltningens svar på dine spørgsmål.

Ejendommens anvendelse er fastlagt i kommuneplanens bestemmelser for enkeltområde 1646, som vedlægges i kopi. De fremtidige anvendelsestyper, du nævner i spørgsmål 1-3 falder alle inden for anvendelsesbestemmelserne for enkeltområde 1646.

Spørgsmål 4 om trafikale forhold og adgang til ejendommen fra X-gade kan forventes godkendt på vilkår om, at der skal etableres fortovsbelægning med bæreevne til køretøjer.

Udskiftning af hegn/etablering af 2 skydeporte kan forventes godkendt.

Endelig forespørger du om mulighed for at tilbygge en mindre bygning og 2 stk. glaskanaler/gange. Der er ingen principielle hindringer for de nævnte tilbygninger. Men byggelovgivning og brandlovgivning skal selvfølgelig respekteres.

Vi imødeser projektmateriale for at kunne behandle sagen.

Der vedlægges ansøgningsskema til byggesagsbehandling.”

Enkeltområde 1646 var i kommuneplanen udlagt til lokalt erhvervsområde, hvis anvendelse var fastlagt til lettere industri, lager- og værkstedsvirksomhed, herunder større service og forretningsvirksomhed og enkelte boliger i tilknytning til den enkelte virksomhed.

Herefter købte transportfirmaets ejer og direktør ved skøde af 17. august 1999 personligt ejendommen beliggende i X-gade til overtagelse pr. 1. oktober 1999.

I begyndelsen af september 1999 blev transportfirmaet klar over, at selskabet pr. 1. april 2000 skulle overtage aktiviteterne fra et andet transportfirma, hvilket nødvendiggjorde en udvidelse af de fysiske rammer for virksomheden. Transportfirmaet ansøgte derfor ved brev af 7. september 1999 kommunen om tilladelse til at opføre nogle ny- og tilbygninger og isætte yderligere porte i eksisterende hal 4, herunder at etablere direkte adgang til og fra virksomheden fra X-gade fra samtlige transportfirmaets 24 porte. Efter indstilling fra teknisk forvaltning afslog Teknik- og Miljøudvalget den 21. september 1999 transportfirmaets ansøgning om direkte adgang til X-gade af vejtekniske og færdselsmæssige grunde, mens selve byggeansøgningen blev imødekommet ved byggetilladelse af 23. december 1999. Byggetilladelsen var dog betinget af, at fortovsoverkørsler til hal 2 kun måtte benyttes af små varebiler på max. 3.500 kg, og at overkørsel med de større køretøjer skulle ske via eksisterende overkørsler. I forlængelse heraf imødekom kommunen ved brev af 26. januar 2000 transportfirmaets ansøgning om tilladelse til etablering af direkte adgang til og fra X-gade for så vidt angår 8 porte til hal 2. Adgangen var begrænset til 2 gange dagligt, en gang om morgenen og en gang om aftenen for varebiler på max. 3.500 kg.

I efteråret 2000 blev der klaget over bl.a. natkørsel med større biler end 3.500 kg. Klagen blev i det hele afvist af transportfirmaet, hvorefter kommunen besluttede ikke at foretage sig yderligere. I marts 2001 foretog kommunen et miljøtilsyn hos transportfirmaet. Det blev under tilsynet konstateret, at transportfirmaet havde 34 ansatte og 19 biler mod 12 ansatte og 10 biler ved det seneste miljøtilsyn den 17. juni 1999. Tilsynet gav i øvrigt ikke anledning til bemærkninger ud over et forvarsel om påbud om ophør af bilvask på pladsen mellem hallerne.

Den 20. juni 2001 ansøgte transportfirmaet herefter kommunen om yderligere udvidelser af de fysiske rammer i form af etablering af vaskehal og værksted, herunder om en udvidelse af retten til overkørsel direkte til X-gade og en ophævelse af vægtbegrænsningen på køretøjerne.

Under sagens behandling klagede beboerne i otte ejendomme på X-gade den 3. december 2000 over tomgangskørsel, høj musik og gener fra bilernes lygter mellem kl. 01.00 og 04.00 om morgenen. På denne baggrund iværksatte kommunen en støjmåling af virksomheden og afslog at godkende yderligere aktivitetsudvidelser, indtil resultatet af målingen forelå. I februar 2002 fremkom resultatet af målingen, der tog udgangspunkt i de vejledende støjgrænseværdier for områdetypen blandet bolig og erhvervsområde. I 4 ud af 5 målepunkter blev den af Miljøstyrelsen fastsatte vejledende støjgrænse på 40 decibel overskredet i natperioden mellem 22.00 og 07.00.

Kopi af støjmålingen blev sendt til transportfirmaet den 26. februar 2002, og den 13. marts 2002 forvarslede kommunen et påbud om støjdæmpende foranstaltninger på virksomheden, således at denne kunne overholde støjgrænsen på 40 decibel i natperioden.

I sommeren og efteråret 2002 drøftede parterne mulige støjdæmpende foranstaltninger på virksomheden, der planlagde yderligere udvidelser af nat-aktiviteterne. Da der ikke fremkom en løsning på støjgenerne påbød kommunen ved brev af 12. november 2002 transportfirmaet at overholde de vejledende støjgrænser for områdetypen blandet bolig og erhvervsbebyggelse med virkning fra 31. december 2002. Transportfirmaet påklagede ved brev af 9. december 2002 påbudet til Miljøstyrelsen, der den 25. juli 2003 stadfæstede kommunens afgørelse. Dog blev fristen for overholdelse af påbudet ændret til 31. oktober 2003.

Da påbudet ikke kunne overholdes, flyttede transportfirmaet i maj 2005 sine aktiviteter til en ny adresse i en anden kommune, og de omkostninger, der var forbundet hermed, opgjort til en lille ½ mio. kr., blev herefter afkrævet af kommunen i en sag, der endte ved Vestre Landsret.

I retten fortalte den pågældende "miljøbehandler" ved kommunen, at der var omkring 15 virksomheder og 45-50 boliger i det relevante lokalplansområde, hvor X-gade var beliggende. Der var tale om et etableret kvarter og virksomhedens forrige adresse var ligeledes beliggende i et blandet erhverv og boligområde. Der gjaldt således samme regler for dette område. Der var ikke støjproblemer fra andre virksomheder i området omkring X-gade. I kommunen var der omkring 30 andre transportvirksomheder, der kunne sammenlignes med transportfirmaet. Der havde ikke været “støjsager” vedrørende disse virksomheder. Efter hans vurdering var der ikke noget misvisende i kommunens brev af 10. august 1999 til ejeren af virksomheden.

Transportfirmaet gjorde gældende, at kommunen forud for transportfirmaets etablering af sin virksomhed på X-gade groft havde tilsidesat sin vejledningspligt efter miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 5 over for transportfirmaet. Transportfirmaet havde herunder henvist til, at transportfirmaet i forbindelse med sin henvendelse til kommunen anførte, at det var altafgørende for købet af ejendommen på X-gade, at virksomheden kunne drives fra ejendommen. Kommunen var via sit miljøtilsyn på virksomheden den 17. juni 1999 bekendt med arten og omfanget af transportfirmaets virksomhed og burde derfor have gjort transportfirmaet opmærksom på, at områdets faktiske anvendelse som blandet bolig og erhverv og de deraf følgende grænseværdier for støj fra virksomheden, kunne give anledning til problemer med hensyn til driften. Transportfirmaet indrettede sig i tillid til kommunens tilkendegivelse af 10. august 1999, hvorved transportfirmaet havde lidt et tab svarende til de omkostninger, der var afholdt i forbindelse med etablering på og flytning fra X-gade.

Transportfirmaet gjorde endvidere gældende, at der var årsagssammenhæng mellem kommunens mangelfulde vejledning og det tab, som transportfirmaet havde lidt, idet transportfirmaet ikke ville have etableret sig på X-gade, hvis selskabet var blevet oplyst om områdets korrekte status som “blandet bolig og erhvervsområde” og de deraf følgende mulige problemer med overholdelse af støjgrænserne. Det var ved skønsforretningen dokumenteret, at transportfirmaet hverken på etableringstidspunktet den 1. oktober 1999 eller på tidspunktet for kommunens udstedelse af påbudet den 12. november 2002 kunne overholde støjgrænserne for blandet bolig og erhverv. Det fremgik derimod af den støjmåling, som kommunen indhentede, at transportfirmaet var i stand til at overholde støjgrænsen på 60 decibel, som var gældende for et erhvervsområde, som området var udlagt til i kommuneplanen.

Som følge af kommunens påbud var transportfirmaet nødsaget til at flytte virksomheden, idet de støjreducerende foranstaltninger ikke var gennemførlige driftsmæssigt eller økonomisk.

Efter (miljøbehandlerens) forklaring lagde retten til grund, at der på tidspunktet for transportfirmaets etablering på X-gade, ikke var konstateret støjproblemer fra andre virksomheder omkring X-gade eller fra lignende transportvirksomheder i kommunen i øvrigt. Transportfirmaet var endvidere før flytningen beliggende ca. 100 meter til X-gade, der var underlagt de samme vejledende støjgrænser for områdetypen “blandet bolig og erhverv”, uden at dette havde givet anledning til støjmæssige problemer. Transportfirmaet havde i sit brev af 22. juli 1999 til kommunen ikke oplyst om natkørsel til og fra virksomheden, som i det væsentlige var den kørsel, der gav anledning til overskridelse af støjgrænserne.

På denne baggrund var det ikke godtgjort, at der på etableringstidspunktet forelå omstændigheder, der gjorde, at kommunen var eller burde være bekendt med, at transportfirmaets etablering på adressen X-gade kunne medføre støjmæssige problemer.

Det var herefter heller ikke godtgjort, at kommunen i forbindelse med transportfirmaets etablering på X-gade, herunder ved besvarelsen af transportfirmaets forespørgsel, havde givet fejlagtige eller mangelfulde oplysninger eller i øvrigt havde tilsidesat sin vejledningspligt i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 5. Landsretten tog derfor kommunens frifindelsespåstand til følge.

Kommunen frifandtes altså pure og transportfirmaet skulle betale sagens omkostninger.