23948sdkhjf

Lavere pris på syn af tunge køretøjer

Danmarks største bilsynsvirksomhed sænker prisen på syn af tunge køretøjer over 3500 kg.

Danmarks største bilsynsvirksomhed sænker prisen på syn af tunge køretøjer over 3500 kg.



Priserne på bilsyn er på vej ned på de tunge køretøjer. Applus Bilsyn sætter nu listeprisen på bilsyn ned fra 680 kr. til 612 kr. eksklusiv moms. Dertil kommer muligheden for at indgå aftaler baseret på et bestemt volumen.

- Vores fornemmeste målsætning er at øge trafiksikkerheden på de danske veje, men Applus Bilsyn skal ikke blot være attraktiv, fordi vores bilsyn har en høj kvalitet, men også i kraft af en konkurrencedygtig pris på landsplan. Nu sænker vi prisen, så det også bliver billigere for de større køretøjer at få et bilsyn hos os. Og det er meget, kunderne får for den nye lave pris, siger adm. dir. i Applus Bilsyn, Arne Willerslev.

Ingen tidsbestilling

Han fremhæver, at kunderne for den ny pris får mulighed for et hurtigt drive-in-bilsyn. Med drive-in behøver lastbilsejerne ikke at forudbestille en tid, inden de svinger ind til en kontrol af deres køretøj hos Applus Bilsyn. Dermed er ejeren af lastbilen ikke bundet af nogen aftaler, men kan få foretaget en gennemgang af lastbilen på hvilket som helst tidspunkt i løbet af ugen.

- Drive-in er meget populært, fordi vores kunder typisk har en presset hverdag og nu selv kan vælge – time for time -, hvornår de vil have deres bil synet. Det giver fleksibilitet og mulighed for at vælge frit, siger Arne Willerslev.

Applus Bilsyn har 145 bilsynshaller i hele Danmark, og virksomheden er udstyret til at kunne syne alle typer køretøjer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062