23948sdkhjf

Specialist i to-dækker trailere

Hollandsk transportfirma æder sig ind på markedet for volumentransport

Hollandsk transportfirma æder sig ind på markedet for volumentransport



Det store hollandske transportselskab EMONS CARGO er ved hjælp af 2WIN dobbeltdækker trailere ved at æde sig godt og grundigt ind på et stort marked for volumentransport i Midt- og Centraleuropa.

Transportkoncernen, der hører hjemme i Milsbeek i Holland, havde sidste år en totalomsætning på ikke mindre end 90 mio. euro.

- Ud af denne omsætning generede transportafdelingen med 2Win dobbeltdækkerne de 22 mio. euro, fortæller salgschef Alex Laurenssen til Danmarks Transport-Tidende. EMONS Cargo B.V. har lagt sig på markedet for transport af gods på paller, hvor europallerne har en maksimal vægt på 420 kg, en højde på maks. 180 cm og i øvrigt overholder målene på en europalle.

Med en maksimal vogntogsvægt på 40 ton, dækker man hele markedet i de Central- og Midteuropæiske lande med dobbeltdækkertrailerne, hvor man kan opnå en laste-evne på ca 21 – 22 ton.

Emons har således trafikker til Storbritannien, Irland, Tyskland, hele Benelux, Polen, Tjekkiet, Østrig, Schweiz, Nord og Midtitalien, Frankrig og lidt af Danmark.

Dobbeltdækkertraileren 2WIN

Konceptet går ud at EMONS anvender boxtrailere med to dæk, der er udstyret med en stor hydraulisk 2500 kg lift i bagenden, så det er muligt at laste begge dæk uanset rampehøjden hos afsender og modtager.

EMONS råder over 150 enheder af denne trailertype og søger nu også gods i Danmark, som har leveringsdestination i det midt- og centraleuropæiske område.

2Win dobbeltdækkertrailerne rummer 50 til 54 paller med en højde på 180 cm, hvor en helt almindelig ligeud-trailer kun rummer 33 / 34 paller.

Emons opridser de store gevinster, der er ved at anvende de nævnte dobbeltdækkertrailere, der bl.a. har uafhængigt hjulophæng, så der også er flad bund mellem hjulene.

Der er tale om store besparelser og gevinster for bl.a. miljøet, hvor bl.a. mængde af udledt NOx og f.eks. CO2 er betydelig mindre pr. transporteret palle set i forhold til anvendelsen af en almindelig ligeud-trailer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109