Første skridt til en stærkere dansk transport
Der har været store forventninger til den analyse af landevejstransporten, som netop er blevet offentliggjort af to ministerier og som skal indgå i en egentlig strategi for vejgodset – der er en af hjørnestenene den samlede godsstrategi, som skal bane vej for en stærkere dansk position i den internationale konkurrence.
Det er det to ministerier Økonomi- og Erhvervsministeriet og Transport- og Energiministeriet, der står bag den nye analyse, som er blevet godt modtaget i branchen.
Transport- og Energiminister Flemming Hansen fastslår, at regeringen arbejder målrettet på at sikre, at godstransporterhvervet udvikler sig.
- I en globaliseret økonomi er effektive transportløsninger en forudsætning for at klare sig godt. Heldigvis går det godt for det danske transporterhverv. Det er vigtigt, at vi fastholder denne position. Derfor skal de rammer, vi er med til at sætte for transporterhvervet, være afbalancerede og være med til at understøtte, at de dygtige virksomheder, der er i branchen, kan fastholde og udvikle konkurrenceevnen, siger ministeren som på baggrund af analysen vil arbejde videre med en egentlig vejgodsstrategi, der skal
sikre, at vejgodstransporten også i de kommende år udvikler sig effektivt til gavn for borgere og erhvervsliv.
RammevilkåreneOg det er ikke mindst de rammevilkår, som branchen har efterlyst så længe, der nu er sat fokus på. Derfor spidser transportorganisationerne ører, når transportministeren nu siger:
- Det er målet, at vejgodsstrategien - udover at tegne visionen for vejtransportsektoren - skal indeholde en række tiltag, der vil være med til at understøtte bedre rammevilkår.
- I vejgodsstrategien vil der blandt andet blive rettet et særligt fokus på erhvervets produktivitet og effektivitet, rekruttering, fastholdelse og udvikling af medarbejdere i erhvervet samt de internationale udviklingstendenser.
Netop problemet med den faldende produktivitet i vejgodstransporten har optaget branchen stærkt, fordi det er opstået på trods af branchens stigende effektivitet.