23948sdkhjf

Miljøvenlig skibsfart

Danmarks Rederiforening hilser debatten og fokus på miljø og forurening, herunder miljøvenlig transport, velkommen.

Danmarks Rederiforening hilser debatten og fokus på miljø og forurening, herunder miljøvenlig transport, velkommen.



Skibsfarten er allerede i dag blandt de absolut mest miljøvenlig transportformer, og Danmarks Rederiforening støtter, at der internationalt i FNs søfartsorganisation, International Maritime Organization, tages nye og fortsatte initiativer, der kan være med til at regulere erhvervets miljøbelastning.

I overensstemmelse med anbefalingerne i Kyoto Protokollen støtter Danmarks Rederiforening arbejdet i IMOs miljøkomité, Marine Environment Protection Committee (MEPC), hvor der er vedtaget en tidsplan for arbejdet, der betyder, at IMO i 2009 kan vedtage en global regulering af CO2-udledning fra skibe.

Lavere energiforbrug

- Danske rederier driver i dag en effektiv og moderne handelsflåde, hvis gennemsnitsalder er det halve af verdenshandelsflåden som helhed. Med et nybygningsprogram, der er halvanden gange større end den nuværende handelsflåde, fortsætter fornyelsen af Dansk Skibsfart og dermed fokus på at forbedre brændstoføkonomien – og samtidig CO2-udledningen, lyder det fra de danske redere, der som eksempel nævner, at energiforbruget ved at transportere en container er blevet reduceret med mere end 70 pct. over de seneste 30 år, og at skibe udleder 14 gram CO2 pr. tonkilometer mens tallet for bane og bil er henholdsvis 23 gram og 123 gram CO2 pr. tonkilometer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141